Sprog og symboler

Sproget er typisk for Andersens kunsteventyr

Sproget i ”Historien om en Moder” er typisk for Andersens eventyr. Vi har at gøre med et klassisk Andersen-eventyr, og det kan vi se i brugen af eventyr-sprog. Der gøres fx brug af lydmalende ord og af positive ord, der skal præge vores opfattelse af personerne og skabe indlevelse. Et eksempel på et lydord ser vi i starten af eventyret: ”og henne i Krogen snurrede og snurrede det gamle Uhr, det store Blylod løb lige ned til Gulvet, bum!”

I denne sætning optræder lydordet ”bum”, og det efterfølges af et udråbstegn. Det har den effekt, at vi kan høre situationen for os. Beskrivelsen af blyloddets fald bliver dynamisk og virkelighedsnær, når fortælleren indsætter et lydmalende ord. Det giver også eventyret et barnligt og legende præg.

Samtidig peger lydordet på, at eventyret er noget, som er konstrueret. Dette er typisk for Andersens kunsteventyr, hvor sproget både bruges til at skabe indlevelse og til at understrege, at eventyret er noget, som forfatteren har frembragt.

De positive ord ser vi tilknytning til moderen. Fx da hun afgiver sit hår til dødens gravkone: ”Og hun gav hende sit smukke Haar og fik den Gamles sneehvide igjen”. Her bruger fortælleren det positive adjektiv ”smukke” til at beskrive moderens hår. Det har den effekt, at vi nærer sympati med moderen og får et positivt billede af hende. Vi skal forestille os, at moderen selv er villig til at opgive sit sorte smukke hår for sin søn. Det uddyber billedet af hen...