Personkarakteristik

Moderen er offervillig

Der indgår ikke mange virkelige og menneskelige personer i ”Historien om en Moder”. Hovedpersonen er moderen, og det er hende, vi følger fra start til slut. Det er begrænset, hvad vi egentlig får at vide om hende. På det ydre plan lærer vi, at hun er i besiddelse af et smukt sort hår, men ellers bliver der ikke gået i detaljer med udseendet. Hun er ikke nævnt ved navn, og hun fremtræder på mange som en arketypisk moderfigur, fremfor en virkeligt eksisterende person.

Det ser vi, da hun når frem til dødens drivhus før døden selv:

"Hvor har Du kunnet finde Vei her hen?" spurgte han, "hvor kunde Du komme hurtigere end jeg?"

"Jeg er en Moder," sagde hun.

Af denne dialog skal vi forstå, at moderen kan overvinde snart sagt alle forhindringer, fordi hun er ”en Moder”. Hun er billedet på den arketypiske altopofrende moder, der vil gøre alt for at genvinde sit barn.

På det indre plan lærer vi moderen at kende gennem hendes handlemåde. Det er hendes handlinger, der skal illustrere, hvem hun er. Gennem handlemåden lærer vi, at moderen er i besiddelse af en stor offervilje. Hun er villig til at gennemgå en lang række smertelige prøvelser i håbet om at få vakt sin søn til live igen.

Moderen skal på sin vej overvinde tre forhindringer i naturen. Det er alle forhindringer, der skal hjælpe hende med at finde vejen til døden, hvis hun giver noget til gengæld. Først møder hun ”Natten” i skikkelse af en gammel kone, der vil høre alle de sange moderen har sunget for sit barn. Dernæst møder hun tornebusken, som vil varmes ved hendes hjerte. Det bevirker, at tornene går i moderens kød og blod. Til sidst gør søen krav på moderens øjne, der er klare som perler. Her må moderen græde sine øjne ud indtil de falder...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind