Perspektivering

Paralleller til ”Et Grundskud” af Henrik Pontoppidan

“Frugt” handler om socialt udsatte. Novellen beskæftiger sig altså med et tema, der er blevet skrevet om ofte i dansk litteratur. Social udsathed blev især et tema i dansk litteratur under den litterære periode, vi kalder det moderne gennembrud. Her begyndte forfatterne at “sætte problemer under debat”, som den berømte litteraturforsker Georg Brandes kaldte det.

Henrik Pontoppidan var en af de forfattere, der skrev om fattige og socialt udsatte i det moderne gennembrud. Pontoppidan skrev i novellen “Et Grundskud” fra 1887 om en fattig familie, hvis hele eksistens afhænger af, om deres eneste gris vokser sig tilstrækkeligt stor og tyk.

Pontoppidan beskriver det fattige miljø med mere sympati i “Et Grundskud”, end Julia Butschkow gør i “Frugt”.

Familiefaren Jakob bliver i “Et Grundskud” beskrevet som en hårdtarbejdende mand, der kun holder to fridage om året. Vi får derimod slet ikke at vide, hvad John arbejder med i “Frugt”. John bliver beskrevet med nedladende ord som “fedladen”, og vi hører kun om hans fritidsrutiner med druk, fodbold og porno.

Jakobs fattigdom bliver beskrevet med en anden værdighed end Johns. Vi læser eksempelvis om Jakob, der tager sit fineste tøj på, da han skal ud at købe familie...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind