Fortælleteknik

Fortælleren er en skjult, personbunden tredjepersonsfortæller

Fortælleren i “Frugt” er en tredjepersonsfortæller. Det betyder, at fortælleren ikke omtaler sig selv som “jeg”. Vi kan se, at fortælleren er en tredjepersonsfortæller, hvis vi kigger på novellens første par linjer: “John bander, da han parkerer sin cykel foran Kvickly og kommer til at vælte en andens cykel, fordi der ikke er plads nok i stativerne.” (Linje 1-2) Fortælleren omtaler hovedpersonen i tredjeperson. Fortælleren bruger nemlig hovedpersonens navn, altså John.

Fortælleren i “Frugt” er også skjult. Fortælleren gør nemlig ikke opmærksom på sig selv i novellen. Fortælleren beretter bare, hvad der sker. Vi får ikke at vide, hvad fortælleren synes om begivenhederne. Fortælleren fortæller os f.eks. ikke om sit syn på Johns holdning til den hjemløse. Fortælleren præsenterer os bare for Johns holdning. Vi får lov til at danne vores egen mening på baggrund af teksten.

Fortælleren i “Frugt” er personbunden. Det ser vi, fordi novellen er fortalt gennem hovedpersonen, John. Vi oplever handlingen gennem John. Vi læser om Johns tanker og følelser, men vi læser ikke noget om de andre personers tanker og følelser. Vi kan se, at fortælleren er personbunden i dette eksempel:

Den hjemløse ligner et spøgelse, bleg og gusten og i snavset tøj. Men hans øjne, det slår John, da han låser sin cykel op, den hjemløses øjne lyste mere end øjne normalt gør, blikket var intenst, nærmest vanvittigt lysende, og det gjorde et eller andet ved John at se ind i de øjne, det gjorde i hvert fald, at han selv sænkede blikket (Linje 39-42)

Eksemplet viser, at vi kun har adgang til Johns tanker og følelser. Vi får intet at vide om, hvad den hjemløse tænker og føler i mødet med John.

Virkning

Den skjulte, personbundne tredjepersonsfortæller giver os en fornemmelse af, at det fortalte er troværdigt og neutralt.

Vi føler, at vi betragter begivenhederne udefra, selv om vi også har adgang til Johns tanker og følelser. Vi føler derfor, vi kan stole på, at det fortalte skete, som det står beskrevet. Vi havde tvivlet mere på det fortaltes troværdighed, hvis “Frugt” havde brugt John som jegfortæller.

John kunne nemlig have pyntet på historien, så han så bedre ud, hvis han havde været jegfortæller. Han kunne eksempelvis have skjult sine racistiske tanker og sin ubehøvlede opførsel i novellens begyndelse. Han kunne have skabt undskyldninger for sig selv.

Den skjulte fortæller kommenterer ikke på handlingen. Vi får derfor en fornemmelse af, at det fortalte er neutralt fremstillet. Vi bliver eksempelvis ikke fortalt, hv...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind