Sprog

Sproget viser, at John er socialt udsat

Fortællerens sprogbrug viser, at John er socialt udsat. Fortællerens ordforråd er præget af Johns måde at tale på, og derfor bruger fortælleren et hidsigt sprog med både bandeord og racistiske udtryk. Vi kan blandt andet læse, at “John er pissed.” (Linje 6). En grønthandel bliver senere i novellen beskrevet som en ‘perkerbiks’.

Sproget viser, at Johns sociale liv er præget af et følelsesmæssigt underskud. Han er vred og irriteret på alle de mennesker, han kommer i kontakt med. De socialt udsatte “nasser på velfærdsstaten.” (Linje 18), Kvickly skal “få fingeren ud og sætte flere cykelstativer op.” (Linje 3-4). John er vred på alt og alle.

Han “afskyr gloser som glutenfri, laktosefri og fedtreduceret.” (Linje 11). John bryder sig med andre ord ikke om ord, der signalerer et overskud til at gå op i sund og moderigtig kost.

Sproget afslører, at John foragter både den sociale under- og overklasse. John udtrykker sin holdning til samfundet som helhed meget tydeligt i ordet “lorteland”. (Linje 16).

Sproget afslører, hvordan Johns vrede får ham til at vende andre mennesker ryggen.

Den sproglige stil er lav

Novellen benytter sig af en lav sproglig stil. Sproget er præget af talesprog og hverdagsudtryk, såsom kraftudtryk og bandeord. Det betyder, at det lyder som et sprog, vi kan opleve i virkeligheden. Sproget er ikke flot og kompliceret, men enkelt og almindeligt. Sproget er altså realistisk.

Vi kan finde mange eksempler på hverdagssprog og talesprog. Et godt eksempel findes i novellens indledning:

Hvorfor fanden har Kvickly ikke styr på deres ting, de burde få fingeren ud og sætte flere cykelstativer op, så man bliver fri for, at alting roder rundt foran butikken, kunderne kommer til skade, når de falder over de rustne bunker af stål, man kan brække hoften eller en arm så let som ingenting, John er pissed. (Linje 3-6)

Eksemplet indeholder bandeord, kraftudtryk og vulgære talemåder. Vi ser også, at der bliver brugt et bandeord på...