Forstå teksten "Guldhornene"
Det er over 200 år siden, at digtet blev skrevet. Derfor kan det godt være lidt svært at forstå, da der er nogle ord, som man ikke længere bruger, samt gamle bøjningsformer og stavemåder. Digtet har også mange hentydninger til nordisk mytologi, som det kræver noget bestemt viden at forstå.
For at hjælpe dig i gang med teksten, har vi her lavet ordforklaringer til dig, som du kan bruge, når du skal læse novellen første gang. De ord og begreber, der findes forklaringer til, er markeret med blå, stiplet understregning.
Hvis du selv vil lede efter information, kan du fx slå ord op på ordnet.dk, hvor der både er ordbøger til nyt og ældre sprog. Du kan også finde meget viden ved at søge på internettet, men husk at være kritisk.
Du får også en kort forklaring (som du folder ud ved at klikke) af hvad hver strofe handler om. På den måde kan du følge med i digtets handling, samtidigt med at du læser det og finder ud af, hvad ordene betyder.
Guldhornene
Adam Oehlenschläger (1802)
Strofe 1
De higer og söger
i gamle Böger,
i oplukte Höie
med speidende Öie,
paa Sværd og Skiolde
i muldne Volde,
paa Runestene
blandt smuldnede Bene.
Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.
Strofe 2
Oltids Bedrifter
anede trylle;
men i Mulm de sig hylle,
de gamle Skrifter.
Blikket stirrer,
sig Tanken forvirrer.
I Taage de famle.
„I gamle gamle
hensvundne Dage!
da det straalte i Norden,
da Himlen var paa Jorden,
giv et Glimt tilbage!“
Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.
Strofe 3
Skyen suser,
Natten bruser,
Gravhöien sukker,
Rosen sig lukker.
De övre Regioner
toner!
De sig möde, de sig möde,
de forklarede Höie,
kampfarvede, röde,
med Stierneglands i Öie.
Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.
Strofe 4
„I som raver i blinde,
skal finde
et ældgammelt Minde,
der skal komme og svinde!
Dets gyldne Sider
skal Præget bære
af de ældste Tider.
Af det kan I lære.
Med andagtsfuld Ære
I vor Gave belönne.
Det skiönneste Skiönne,
en Möe
skal Helligdommen finde!“
Saa synge de og svinde.
Lufttonerne döe!
Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.
Strofe 5
Hrymfaxe den sorte
puster og dukker
og i Havet sig begraver.
Morgenens Porte
Delling oplukker,
og Skinfaxe traver
i straalende Lue
paa Himlens Bue.
Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.
Strofe 6
Og Fuglene synge.
Dugperler bade
Blomsterblade,
som Vindene gynge.
Og med svævende Fied
en Möe hendandser
til Marken afsted.
Violer hende krandser.
Hendes Rosenkind brænder,
hun har Lilliehænder.
Let som en Hind
med muntert Sind,
hun svæver og smiler;
og som hun iler
og paa Elskov grubler -
hun snubler!
og stirrer og skuer
gyldne Luer,
og rödmer og bæver
og zittrende hæver
med undrende Aand,
af sorten Muld,
med sneehvide Haand,
det röde Guld.
Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.
Strofe 7
En sagte Torden
dundrer!
Hele Norden
undrer!
Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.
Strofe 8
Og hen de stimle
i store Vrimle,
og grave og söge
Skatten at foröge.
Men intet Guld!
Deres Haab har bedraget.
De see kun det Muld,
hvoraf de er taget.
Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.
Strofe 9
Et Sekel svinder!!
Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.
Strofe 10
Over Klippetinder
det atter bruser.
Stormenes Sluser
bryde med Vælde.
Over Norges Fielde
til Danmarks Dale
i Skyernes Sale,
de forklarede Gamle
sig atter samle...
