Miljø
Marken og skoven repræsenterer naturen i digtet
Naturen spiller en vigtig rolle i ”Guldhornene”. Vi hører både om den dyrkede jord og den mere vilde natur. Der er ingen problematisk modsætning mellem den velordnede, dyrkede jord og den mere kaotiske, vilde natur. Begge dele indgår i en idyllisk helhed, og begge dele spiller en positiv rolle i digtet.
Markens jord er den dyrkede natur i ”Guldhornene”, og skoven er den vilde natur. Begge former for natur er tæt forbundne med hinanden. Det ser vi fx, når bonden pløjer sin mark ved siden af skoven: ”Ved lune Skov / Öxnene trække / den tunge Plov, / over sorten Dække.” (strofe 13). Skoven er ikke noget uhyggeligt eller fremmedartet, den er ’lun’. Omvendt er marken ikke ryddet for liv af menneskene. Her er stadig dyr, nu er det bare husdyr. Okserne, den tunge plov og ordet ’dække’ signalerer meget tydeligt, at dyrkningen af marken er en fuldstændigt jordbundet handling. Det er modsat skovens højtravende træer og frit flyvende fugle. På samme måde er marken karakteriseret af lave lyde og dybe toner, mens skovens fugleliv betyder høje toner og mange forskellige lyde.
Både mark og skov standser deres aktivitet ved fundet af det andet guldhorn: ”Da standser Ploven, / og en Gysen farer / igiennem Skoven.” (strofe 14). Også her fornemmer vi deres forskellige natur. Den tunge, langsomme plov stander he...
