Komposition

Den ydre komposition blander fri og fast form

Kompositionsmæssigt er "Guldhornene" et ret specielt digt. Digtets ydre komposition blander strofer med fri, uregelmæssig form og strofer med en fast, regelmæssig form. 

De første 15 strofer er uregelmæssige

I de første 15 strofer sker der en masse. De lærde ”higer og söger”, guderne mødes op til flere gange og beslutter, hvem der skal finde guldhornene. Den unge pige danser glad af sted, indtil hun finder det første guldhorn. Bonden arbejder i marken med sine okser, indtil hans plov rammer det andet guldhorn. I denne del af digtet bliver der på den måde zoomet helt ind på enkelte begivenheder, der bliver beskrevet i detaljer.

Overordnet set er kompositionen fri og uregelmæssig; den følger ikke et fast mønster. Det kan vi bl.a. se ved, at der ikke er lige mange vers i hver strofe, og at rimmønstrene i de forskellige vers ikke er ens. Rytmen er heller ikke fast. Sådan forholder det sig i de første 15 strofer i digtet. 

Den første strofe består af otte vers med fire parrim. Det giver følgende rimmønster: aabbccdd. Den næste strofe består af tolv vers, og her er der både omsluttende rim og parrim. Her ser rimmønstret sådan her ud: abbaccddeffe. Allerede efter de to første strofer kan vi altså konstatere, at der ikke er en fast og regelmæssig form hverken i forhold til antal vers, rimmønster eller rytme. 

Også i resten af de første 15 strofer forholder det sig sådan. Fx varierer stroferne hele tiden i længde. Det betyder fx, at der bå...