Undersøgelse

Vi bevæger os nu fra det redegørende niveau til det undersøgende niveau. Det vil sige, at vi er steget et taksonomisk niveau. Besvarelsen af den undersøgende problemstilling kan derfor med fordel være lidt længere. I kapitlet fremlægger vi de ting vi synes, at det er en god idé at komme ind på. Vi viser også, hvilke bilag man kan bruge til at besvare problemformuleringen. I besvarelsen af den undersøgende problemstilling er det en god idé at inddrage supplerende litteratur, da bilagsmaterialet ikke giver et fyldestgørende svar. Vi markerer hver gang vi anvender viden, der er udenfor bilagsmaterialet og fortæller dig, hvor du kan finde det supplerende materiale.

Kapitlet har samme struktur som det forrige. Hver overskrift svarer til et punkt i vores synopsis. Efter hver overskrift forklarer vi, hvorfor vi har valgt at inkludere overskriften i vores synopsis. Under hver overskrift præsenterer vi dig for en række underpunkter. Vi giver dig en begrundelse for hvert underpunkt og vi præsenterer, hvad vi tænker man kan sige til eksamen. I sidste kapitel af webbogen kan du se vores synopsis og danne dig et overblik over vores punkter og underpunkter.

Problemstillingen vi skal svare på i dette kapitel er: Undersøg ulighedens udvikling i Danmark i perioden 2000 til 2014.

Lad os springe ud i det!

Udviklingen i gini-koefficienten

I redegørelsen redegjorde vi for indkomstulighed målt med gini-koefficienten. Vi mener derfor, at en undersøgelse af udviklingen i gini-koefficienten er en naturlig forlængelse af redegørelsen. Det er relevant at se på gini-koefficientens udvikling dels fordi gini-koefficienten belyser indkomstuligheden og dels fordi gini-koefficienten nævnes i alle undtagen to bilag.

Underpunkt: Siden årtusindeskiftet er uligheden steget (bilag 3 og 7). 

Bilag 3 og 7 viser, at uligheden og gini-koefficenten er steget siden årtusindeskiftet. Underpunktet fungerer som en indledning, hvor man beskriver den generelle udvikling og efterfølgende kan man gå mere i deta...