Udformning af problemformulering og problemstillinger

Forestil dig, at du har trukket ”Ulighed i Danmark” og at du har fået udleveret bilagsmaterialet fra forrige kapitel. Du har nu 24-timer før du skal til eksamen. I løbet af de 24-timer skal du nå at formulere en problemformulering, finde supplerende materiale, skrive en synopsis, øve din synopsis og forhåbentlig også spise og sove undervejs. Det første du skal have styr på er din problemformulering og dine problemstillinger. I dette kapitel guider vi dig igennem, hvordan vi har lavet en problemformulering og tilhørende problemstillinger ud fra bilagsmaterialet. På den måde får du en fornemmelse af, hvordan man forbereder sig til en samfundsfagseksamen med synopsis. 

Trin 1: Læs bilagene

Bilagsmaterialet er hovedgrundlaget for din problemformulering og problemstillinger. Du skal derfor læse de 7 bilag grundigt igennem med fokus på, at emnet er "Ulighed i Danmark". Det er vigtigt, at du tager noter undervejs til hvert bilag samt skriver ned, hvis du får idéer til problemformuleringer og problemstillinger. 

Trin 2: Se på dine noter

Efter endt læsning skal dine noter til bilagene læses igennem. Prøv at finde sammenhænge mellem bilagene. Det kan fx være pointer der går igen, bilag der handler om det samme eller har samme aktører. Skriv de sammenhænge du finder ned - måske kan du bruge dem til en problemformulering eller problemstilling.

Nedenfor kan du læse nogle af de pointer og sammenhænge vi bed mærke i, da vi læste bilagene:

Pointer fra bilagene

Bilag 1

Bilag 1 er et uddrag af regeringsgrundlaget fra 2011. Det betyder, at afsenderen er S-R-SF-regeringen med Helle Thorning-Schmidt som statsminister. Bilaget handler om, at uligheden er steget gennem de sidste 10 år og at regeringen vil gøre noget ved det. I bilaget står der ikke, hvordan regeringen vil begrænse uligheden, blot at regeringen vil begrænse uligheden, mindske fattigdommen og sikre reelt lige muligheder.

Bilag 2

Thomas Piketty nævner to former for ulighed: ulighed i indkomster og ulighed i formuer. Han fremhæver, at der er ekstrem ulighed i den globale formuefordeling. En af årsagerne er, at ingen aner, hvem der ejer hvad. Skattely gør det svært at få styr på formuernes størrelse og der er tilsyneladende en politisk modvilje mod at gribe ind og regulere markedet.

Bilag 3

Jørgen Goul Andersen forklarer, at uligheden er vokset en lille smule år for år de seneste 10-15 år. Han mener, at politikerne betragter det som en acceptabel sideomkostning ved reformer, at uligheden stiger. Goul Andersen er bekymret over, at indkomstulighed ledsages af andre former for ulighed som fx ulighed i sundhed.

Uligheden er også steget under Thorning-regeringen. Gini-koefficienten er steget fra 27,4 i 2012 til 27,9 procent i 2013. Årsagerne kan være reformer af kontanthjælp, SU og skat - fordi ydelserne sættes ned. Halveringen af dagpeng...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind