Opbygning

Reklamefilmen “Bornholmergrisen bygger om for bedre dyrevelfærd” giver en kortfattet præsentation af en ny måde at producere konventionelt grisekød på, som skal lanceres på nogle bornholmske svinefarme.

Reklamen er bygget op omkring en bornholmsk landmand ved navn Brian Kofoed, som kort fortæller om det nye projekt mens man ser forskellige klip fra konstruktionen af nye grisestalde, samt af grisenes liv og hverdag. 

Kofoed fortæller, at det nye projekt skal give grisene lidt mere plads i forskellige situationer, men indrømmer dog samtidig, at der stadig er tale om en situation, hvor grisene i stort omfang er fikseret i en boks. Han understreger dog, at grisenes velfærd er en meget vigtig prioritet for ham, og han erklærer, at han med den nye indretning har “en fornemmelse af, at grisene har det godt” (00:54-00:56). 

I slutningen af klippet ser vi, at bornholmergrisen har fået et enkelt hjerte i Coops dyrevelfærdsmærke, og får samtidig budskabet “Selv med 1 hjerte gør du en stor forskel for dyrevelfærden” (00:58-01:01). Til sidst bliver det annonceret, at man kan købe den nye bornholmergris til efteråret. ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind