Symboler og billedsprog

Mange af romanens beskrivelser har en symbolsk karakter

Sult er en roman, der er præget af jegfortællerens verdenssyn. Han ser mange billeder for sit indre og beskriver ofte sine omgivelser med brug af billedsprog. Desuden har mange af de detaljer, han beskriver, en symbolsk karakter. Det vil sige, at de både kan forstås som en konkret del af romanens handling, og at de har en overført, symbolsk betydning.

Symbolikken ser vi fx i den reklametekst, som jeget flere gange ser nede ved døren til den ejendom, hvor han bor i begyndelsen af romanen. Den beskrives sådan her af fortælleren:

Det lysnet mere og mere og jeg gav meg til å lese på avertissementene nede ved døren; jeg kunne endog skjelne de magre, grinende bokstaver om «Liksvøp hos jomfru Andersen, tilhøyre i porten». Det sysselsatte meg en lang stund (7).

"Liksvøp" er klæder til afdøde. Når fortælleren kigger længe på teksten antyder det, at han er optaget af døden. I beskrivelserne af bogstaverne understreges dødssymbolikken, da bogstaverne i jeg-fortællerens fremstilling minder om et skelet. Det bliver tydeligt lidt senere i romanens første stykke, hvor bogstaverne i samme reklametekst direkte kaldes ”skjelettaktige” (34). 

Dermed bygger fortælleren en dødssymbolik op fra romanens begyndelse, der antyder en underliggende risiko for, at han ligefrem dør af sult. Dødssymbolikken kan også antyde, at han overvejer muligheden af at gå til grunde og opgive sine forsøg på at overleve og klare sig til trods for sulten og de mange ydmygelser, han oplever. 

Eksemplet med reklameteksten viser i øvrigt ikke kun, hvordan romanen bruger symboler til at slå sine hovedtemaer an. Vi kan også se, hvordan fortælleren bruger b...