Komposition

Romanen er opdelt i fire ”stykker”

Romanens ydre komposition er meget klar. Sult er opdelt i fire næsten lige lange dele, som kaldes ”stykker”. Hvert stykke har en overskrift, som bare er ”Første stykke”, ”Andet stykke”, ”Tredje stykke” og ”Fjerde stykke”. Den opdeling gør det umiddelbart let at finde rundt i bogen. Opdelingen har desuden den virkning, at der på en måde er fire adskilte handlingsforløb indenfor bogens overordnede ramme. 

De enkelte stykker ligner imidlertid hinanden temmelig meget. I alle fire stykker følger vi jegfortælleren, mens han går omkring i Kristiania og sulter. Han forsøger at løse sit problem på mange forskellige måder, men i bund og grund minder hans løsningsforsøg om hinanden. I de første tre stykker forsøger han fx at skrive artikler, som han kan sælge til forskellige aviser. I fjerde stykke beslutter han i stedet at skrive et skuespil, som han kan sælge til et teater. Selv om det er en ny løsning, han forsøger sig med i fjerde stykke, er det egentlig det samme, han gør: han sidder og skriver en tekst ud fra sine egne tanker og forestillinger og håber på, at nogen vil give ham penge for teksten. 

Det er dog kun en enkelt gang, han har held med at sælge en tekst, nemlig i romanens første stykke. I de andre stykker får han enten sine tekster afvist eller også dropper han selv at aflevere dem, fordi han mangler mod og tro på sig selv, også da han i tredje stykke bliver opmuntret af en venlig redaktør, der kan se hans talent. 

VI kan forklare hovedpersonens mange afbrudte forsøg og udkast til artikler, at han mangle...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind