Analyse

Romanens mange spørgsmål viser jeget som en tvivlende person

Et andet gennemgående sprogligt virkemiddel i Sult er de mange spørgsmål, som jegfortælleren stiller. Fortælleren kommer ofte i tvivl og spørger sig selv om mange forskellige ting. Det kan være grundlæggende spørgsmål til hans eget følelsesliv, men det er som regel spørgsmål, der drejer sig om de begivenheder, vi får fortalt. 

Et godt eksempel på fortællerens brug af spørgsmål ser vi i indledningens beskrivelse af jegets møde med tiggeren, der præsenterer sig som ”nåtler”. Jeget beslutter sig for at give ham penge til mælk, selv om han ikke selv har nogen penge og lader til at have mindst lige så meget brug for dem. Da tiggeren stirrer lidt for længe på jegets slidte bukser og dermed antyder, at jeget også må mangle penge, bliver jegfortælleren vred og udtrykker sin vrede gennem en række spørgsmål.

Hva stod han og stirret efter? Jeg hadde det inntrykk at han især undersøkte mine bukseknær og jeg ble trett av denne uforskammethed. Trodde slyngelen at jeg virkelig var så fattig som jeg så ut for? Hadde jeg ikke sågodtsom begynt å skrive på en artikkel til ti kroner? Overhovedet fryktet jeg ikke for fremtiden, jeg hadde mange jern i ilden. Hva kom det så et vilt fremmed menneske ved om jeg gav bort en drikkeskilling på en sådan lys dag? (13)

I citatet er flere af spørgsmålene såkaldte retoriske spørgsmål. Det vil sige, at svaret giver sig selv af sammenhængen. Jeget stiller altså ikke spørgsmålene for at undersøge sit emne åbent, men tværtimod for at lukke det. Han ønsker at slå fast, at han ikke er så fattig, som han ser ud, men derimod har masser af aktiviteter i gang, som skal skaffe ham penge.