Genretræk

Sult er en atypisk roman 

Der er mange forskellige genretræk til stede i Sult. Det vigtigste er dog at fastslå, at bogen er en roman. Det kan vi sige på baggrund af bogens længde og dens fortællende træk. Den anonyme hovedperson, som vi følger hele vejen gennem Sult, gør det også muligt at opfatte handlingen som fiktion, selv om Hamsun selv fortalte, at bogen havde selvbiografiske træk. Det vil sige, at handlingen er baseret på virkelige oplevelser, som forfatteren har haft.

Når vi alligevel kalder det en roman og ikke en selvbiografi skyldes det også bogens virkning i litteraturhistorien. Her er den typisk blevet læst som en roman, altså en længere fiktionsfortælling om en opdigtet persons oplevelser og problemer. 

Da Sult udkom i 1890 var læserne vant til romaner, der hang bedre sammen. De fleste romaner havde et plot, der drev handlingen fremad og gjorde læserne nysgerrige efter, hvad der skete med hovedpersonerne. Ofte havde romanerne fokus på den ydre handling og beskrev hoved- og bipersonerne gennem dialoger. I Sult er det primært den indre handling i form af hovedpersonens sindstilstande og følelser, vi hører om. Det er med til at give os fornemmelsen af, at Sult er en atypisk roman. 

Den fornemmelse får vi også, fordi der ikke rigtig sker nogen udviklingen med jeget. Vi kan g...