Baggrund

Sult er skrevet som et opgør med realismen 

Sult udkom i 1890 og blev den norske forfatter Knut Hamsun store gennembrud. Han havde udgivet en del af romanen i 1888 i tidsskriftet Ny Jord. Den udgivelse vakte stor opsigt blandt mange af datidens vigtigste litteraturkritikere både i Norge og Danmark. Det betød, at hele romanen var ventet med spænding, da den udkom to år senere. 

Sult var skrevet som et opgør med den realistiske tradition, som var blevet udbredt med det moderne gennembrud i 1870’erne. Det moderne gennembrud fik også stor indflydelse i norsk litteratur. 

Knut Hamsun mente, at personskildringerne i realismen var for flade og forudsigelige, fordi især den kritiske realisme var optaget af at sætte problemer under debat mere end af at beskrive det enkelte menneske i alle dets nuancer. 

Litteraturen havde altså et klart samfundsmæssigt formål, som ifølge Hamsun betød, at den menneskelige psykologis mange nuancer blev udvisket. Personerne i den realistiske litteratur kom til at repræsentere nogle positioner i samfundet i stedet for at blive beskrevet med de indre modsætninger, som de fleste mennesker ifølge Hamsun er præget af. 

Den realistiske litteratur var med andre ord ikke realistisk nok i sine personbeskrivelser, hvis vi skal tro Hamsuns kritik. Det var især Henrik Ibsens dramaer, han kritiserede, men også andre realistiske forfattere som Alexander Kielland, Hamsun var kritisk overfor. 

Hamsun beskrev sit litterære ideal i teksten ”Fra det ubevisste sjeleliv”, som han udgav i 1890, samme år som Sult. Hovedpointen i teksten var, at forfatterne skulle åbne sig for menneskets indre dybder og for alt det, der foregår i sindet, ofte helt ubevidst, i stedet for at beskrive folk som genkende...