Temaer og fortolkning
Der er mange interessante temaer på spil i tragedien Antigone. Her ser vi på de vigtigste, og hvordan de kan fortolkes. Det er vigtigt at sige, at der ikke er én korrekt måde at tolke tragedien. Den har været fortolket på mange forskellige måder, og flere forskellige tolkninger kan godt kombiner…
...
Korets konklusion: visdom, gudsfrygt og mådehold
Et godt sted at begynde, når man skal fortolke en græsk tragedie, er slutningen. Den består altid af korets exodus, det vil sige deres ‘udgangssang’. Her kommer koret med en form for konklusion eller morale:
Af alt hvad os skænkes, står intet så højt
som besindig klogskab. De evige love
må ej krænkes af mænd.
De vældiges ord i hovmodiges mund
får sin straf, og lærer dem sidst
at vinde sig visdom med ælde. (v. 1348-53)
Koret lægger vægt på tre ting i exodus. For det første betoner de “besindig klogskab” og “visdom”, som man lærer sig med alderen. I tragedien har Kreon netop ikke udvist besindighed og klogskab, men har ladet si…
...
Gudernes love står over bystatens love
Et centralt tema i tragedien ligger i, at Kreon går imod gudernes love (physis) ved at forbyde begravelsen af Polyneikes. Kong Kreon repræsenterer den menneskelige lov, nomos, som samtidig er bystatens lov. Han mener, at nomos kan stå over physis, når physis er ufornuftig.
Ifølge Kreon er dette netop tilfældet med Polyneikes, som “ville lægge / deres [gudernes] søjlebårne templer, offergaver / ja alt, i aske, …
...
Brud på naturens orden
Går vi et lag dybere i fortolkningen, kan vi se på, hvad gudernes spåmand Teiresias fortæller Kreon:
Naturens rette orden har du brudt:
har skændigt lagt en levende i graven
men holder her blandt dagens børn tilbage
et urent lig, vanæret og vanhelliget (v. 1068-71)
I traditionel græsk tænkning er gudernes love lig med naturens orden. Når Kreon bryder den guddommelige lov, bryder han også “naturens rette orden”. Dette kommer til udtryk…
...
Tyranni fører til katastrofe
Det er oplagt at fortolke tragedien politisk med et budskab om, at tyranni altid vil føre til dårlige beslutninger og katastrofe for samfundet. Stykkets ‘skurk’, Kreon, er tyran. Publikum, befolkningen i Athen, er derimod demokrater. Stykket kan forstås som en bekræftelse på, at demokrati er bedre end tyranni, et budskab som langt de fleste athenere ville være enige i.
Problemet med en tyran er, at han suverænt selv bestemmer. Derfor er han ikke tvunget til at lytte til andre eller afveje sine holdninger. Kreon bliver ophidset, når nogen vil at give ham et andet perspektiv på sagen om …
...
Kampen mellem slægt og bystat (oikos vs. polis)
Antigone har ofte været fortolket som udtryk for en kamp mellem slægten (oikos) og bystaten (polis). Antigone kæmper for sin slægt, mens Kreon kæmper for bystaten. Kreon vil beskytte sin polis mod forrædere ved at statuere et eksempel: Polyneikes skal dø med vanære, det vil sige uden begravelse, fordi han er gået imod sin egen bystat, Theben. Dette vil afskrække andre fra at gå imod bystaten. Antigone forsøger at op…
