Religionens rolle
Religion spiller en central rolle i Antigone. Her giver vi først lidt introduktion til religion i datidens Athen, og derefter tager vi fat på de religiøse temaer i Antigon…
...
Religion i datidens Athen
Religion havde en vigtig plads i samfundet i 400-tallet f.kr., da tragedien blev skrevet. For almindelige folk var religion en helt naturlig del af livet. Man ofrede til guderne, både i templerne og derhjemme. På den måde håbede man, at guderne ville hjælpe og ikke straffe en.
Når man skulle tage vigtige politiske beslutninger, spurgte man ofte gudernes orakler, spåmænd eller præster om råd. Et orakel var en helligdom, hvor man kunne stil…
...
Gudernes love står højest
I tragedien er det vigtigste argument for Antigone er, at det er gudernes lov at begrave de døde. Uden ordentlig begravelse kan den døde ikke rejse ind i dødsriget, som i græsk religion hedder Hades. (Hades er samtidig navnet på den gud, som hersker i dødsriget).
Ifølge Antigone er det hendes pligt, som nærmeste slægtning til Polyneikes, at begrave ham, også selvom kongen har forbudt dette. Hendes vigtigste argument imod Kreon er, at gudernes love står over …
...
Hvordan skal gudernes love forstås?
Konflikten mellem Antigone og Kreon kan forstås som en konflikt mellem to forskellige måder at fortolke gudernes love. Antigone holder fast i, at gudernes love altid gælder, og at de døde derfor altid skal begraves. Derimod mener Kreon, at der er undtagelser. Når den døde (Polyneikes) har forsøgt at ødelægge Theben og gudernes templer i byen, gælder loven ikk…
...
Besmittelsen rammer - miasma
En grund til, at folk altid skulle begraves, er, at grækerne regnede de døde for at være urene. Noget urent besmitter det, som det kommer i berøring med og gør det urent og uhelligt. På græsk hedder besmittelse miasma.
Hvis et lig, eller bare en del af en død person, kommer i kontakt med et tempel, bliver templet besmittet med urenhed. Det er et stort problem, for så forlader guden templet og bliver vr…
...
Antigone som svar på kritik af religionen
I 400-tallet f.kr., hvor Antigone blev skrevet, begyndte en del af de intellektuelle i Athen at stille spørgsmål ved guderne og især deres orakler. Mange kritiserede oraklerne for at være grådige og give falske orakelsvar, som de blev betalt for at give. Andre tvivlede ligefrem på gudernes eksistens eller på, om guderne nu også var sådan, som den græske relig…
