Noter

Her har vi samlet nogle overskuelige noter til Sofokles’ tragedie Antigone, som blev opført i Athen et sted mellem år 450 og 432 f.Kr.

Forhistorien

Antigone har en vigtig forhistorie, som er en del af myten om kong Ødipus: Uden at vide det dræber Ødipus sin far og gifter sig med sin mor, Iokaste. Ægteskabet gør Ødipus til konge i Theben, og han får fire børn med Iokaste: sønnerne Eteokles og Polyneikes samt døtrene Antigone og Ismene. Da det går op for Ødipus, hvad han har gjort, stikker han begge sine øjne ud i skam og forlader Theben for evigt.

Herefter skal magten i Theben deles mellem Eteokles og Polyneikes, men brødrene kommer i strid med hinanden. Eteokles vinder kongemagten, men Polyneikes samler en stor hær og angriber Theben. Brødrene dræber hinanden i krigen, og kongemagten går videre til Kreon, der er Iokastes bror. Som sin første handling bestemmer Kreon, at Eteokles skal begraves med ære, fordi han har forsvaret Theben. Ingen må derimod begrave Polyneikes, fordi han har forrådt byen ved at angribe den.

Læs mere om forhistorien og konteksten for tragedien

Handlingen

Prologos og Parodos, v. 1-155: Antigone spørger sin søster Ismene, om hun vil hjælpe med at begrave Polyneikes. Det vil hun ikke. Antigone håner søsteren og beslutter sig stædigt for selv at begrave Polyneikes. Koret synger en glædessang over, at Thebens hær har besejret hæren fra Argos, som var ledet af Polyneikes. De priser guderne og opfordrer til at feste til Dionysos/Bacchios’ ære.

1. epeisodion, v. 156-331: Kreon hylder Etéokles, fordi han har forsvaret byen, og fortæller folket, at han har givet Etéokles en god begravelse. Han befaler, at Polyneikes derimod ikke må begraves, fordi han har angrebet Theben med en fjendtlig hær. En vagt ankommer og fortæller, at nogen har forsøgt at begrave Polyneikes på trods...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind