Fortælleteknik

Fortælleren er en jegfortæller i ”Paradisæblerne”. Vi kigger i dette afsnit på, hvad det betyder for novellen, og vi ser også på, hvad det vil sige, at synsvinklen er indre. Vi gennemgår derefter, hvordan medsyn virker, og vi analyserer, hvilken effekt det har, at fremstillingsformen er scenisk.

Fortælleren er en jegfortæller

Fortælleren er en jegfortæller i ”Paradisæblerne”. Det kan vi se, fordi fortælleren træder frem i novellens begyndelse som et ’jeg’: ”Det var vinterdage. Jeg besøgte min mormor og havde en pakke slagtemad med til hende. Jeg kom hen mod middag, havde god tid, og jeg gik og nød det”. Der bruges også stedordet ’min’, der også peger på, at det er en førstepersonsfortæller.

Virkning

Jegfortælleren har et subjektivt perspektiv i ”Paradisæblerne”. Det betyder, at vi kun ser novellen fra fortællerens perspektiv. Det betyder for os som læsere, at vi føler, at vi er tættere på fortælleren i novellen, fordi vi får lov at høre hans tanker om novellens begivenheder.

Jegfortælleren virker troværdig i ”Paradisæblerne”...