Analyse

"Paradisæblerne" er en typisk novelle med eksistentialistiske temaer. Den skildrer en ung dreng på tolv år, der står overfor flere valg i sit liv.

Hovedpersonen i novellen er jegfortælleren, der er den unge dreng. Vi fokuserer på ham og hans forhold til mormoren, skytten og Ejnar i analysen af personer.

Novellens miljø er et landmiljø fra begyndelsen af 1900-tallet. Vi viser i analysen, hvordan miljøet hos mormoren er varmt og trygt, mens det hos skytten og udenfor er koldt og utrygt.

Sproget fortæller os noget om jegfortællerens forhold til religion. Vi analyserer hans sprog og den sproglige stil i novellen, og vi kigger på titlen og symbolerne i teksten.

Fortælleteknikken er tydeligt præget af, at novellen har en jegfortæller. Synsvinklen er indre, og der brugt medsyn, der gør novellens handling nærværende for os. Fremstillingsformen er scenisk, og det gør igen også, at vi føler os tæt på begivenhederne i novellen.

Novellens komposition er lineær. Vi fokuserer på begyndelsen, som er en præsentation, og vi forklarer, hvad det vil sige, at novellen har en hjem-ude-hjem-opbygning. Vi analyserer vendepunktet, hvor fortælleren får et puf i ryggen af en usynlig kraft. Vi fokuserer også på den lukkede slutning.

Vi gennemgår også, hvilke kendetegn ved novellegenren som ”Paradisæblerne” har, og vi kigger på, hvilken effekt det har, at novellens spændingskurve stiger flere gange.

De følgende sider giver dig en analyse af ”Paradisæblerne”. Analysen kan både bruges til mundtlig forberedelse og til en skriftlig opgave. Vi folder pointerne ud i analysehjælpen. Det betyder, at begreber og pointer bliver grundigt forklaret. Vi folder pointerne ud, fordi vi gerne vil hjælpe dig med at forstå teksten, og det gør også, at du nemmere kan gennemskue, hvad vi egentligt gør, når vi analyserer.