Miljøbeskrivelse

Kaldes også miljøkarakteristik eller bare miljø.

Miljøet hos mormoren og skytten er forskelligt. De er begge fattige, men beskrivelserne af deres hjem er forskellige i novellen. Vi kigger i analysen på, hvordan mormorens stue er varm og tryg, mens skyttens kammer er koldt og utrygt.

Vi kommer også ind på, at miljøet er et landmiljø, og vi kigger på kontrasten mellem mormorens trygge hjem og markernes tåge og is. Til sidst fokuserer vi på, hvordan miljøet er beskrevet i novellen.

Det fysiske og sociale miljø i mormorens stue er kendetegnet af ordentlighed og varme

Mormorens stue er det dominerende miljø i novellens begyndelse. Det er en stue med gammeldags indretning. Vi får beskrevet, hvordan hele huset er kendetegnet af at være gammelt: ”Alt var gammelt, huset og det hele”. ’Det hele’ kan betyde rummene og møblerne, men det kan også betyde mormoren selv.

Vi får rummet beskrevet af fortælleren. Stuen er lille, men der er alligevel plads til en stor seng. Vi får indtryk af, at mormoren er fattig, fordi hun har sengen i stuen. Hun har ikke råd til et hus med flere rum. Det fysiske miljø er altså præget af fattigdom, men vi får alligevel fornemmelsen af, at det er et hyggeligt og rart rum.

Gulvet er skuret hvidt, og der ligger et tyndt lag sand på gulvet. Mormoren har strøet det i buede mønstre, så det ligner lammeskyer. Hun har også lavendel liggende, så det dufter rart i stuen, og hun har evighedsblomster stående, så det ser pænt ud.

Mormoren virker på den måde til at have fået det bedste ud af rummet. Hun holder det ordentligt og rent. Det sociale miljø er på den måde harmonisk og har overskud, selvom det fysiske miljø er præget af økonomisk underskud.

Fortælleren beskriver flere gange, hvordan han nyder at være på besøg hos sin mormor: ”Jeg kom hen mod middag, havde god tid, og jeg gik og nød det” og ”Jeg stod forlegen og vred mig i stuen, for jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle få sagt ordentlig tak for den gode dag”. Fortælleren virker til at være tilpas i mormorens stue.

Han sidder også senere ved ovnen og læser ”Den gule ulv”. Det virker som et idyllisk billede på en god barndom. Han sidder i varmen ved sin mormor, har fået god mad og modtager hendes kærlighed. Miljøet i stuen er på den måde ikke kun præget af den fysiske varme fra ovnen, men også fra den varme og tryghed, som mormoren giver fortælleren.

Det fysiske og sociale miljø i skyttens kammer er kendetegnet af kulde

Skytten bor i et koldt kammer for enden af mormorens hus. Han er fattig ligesom mormoren, men hans kammer bærer præg af forfald. Skytten virker til at lade rummet forfalde med vilje. Rummet er sparsomt indrettet og ikke særligt hyggeligt: ”Han havde kun et bord, en stol og et mørkt, uredt sengested. Der var ingen varme i den rustne ovn, og han sad i sin kavaj på stolen foran det bare vindue, hvor der hverken var gardiner eller blomster”.

Fortælleren bemærker også, hvordan der er edderkoppespind overalt i rummet: ”E...