Sprog

Vi analyserer i dette afsnit fortællerens sprogbrug i forhold til religion. Vi ser også på brugen af sproglig lav stil, og derefter kigger vi på novellens billedsprog. Vi ser også nærmere på betydningen af titlen og nogle af symbolerne i teksten.

Fortællerens sprogbrug fortæller os noget om hans forhold til religion

Fortælleren og mormoren har forskellige forhold til religion i ”Paradisæblerne”. Det ser vi bl.a. i deres sprogbrug. Mormoren er sikker i sin tro. Hun beskriver, hvorfor hun ikke bliver bange for fremmede lyde om natten: ””Det gør jeg ikke min dreng”, svarede mormor, ”jeg synes, der ved nattetid går vagt om huset. Så tænker jeg: Det er fjerene på deres vinger, som rører ruden”.

Hun beskriver, hvordan hun føler, at bevingede væsner passer på hende om natten.  Vi ved, at hun har en salmebog og biblen til at ligge på hylden, så vi får indtryk af, at de bevingede væsner er engle. Engle bliver typisk skildret som væsner med vinger af fjer.

Fortælleren er selv mere skeptisk. Han bemærker, at mormoren ”troede så meget”. Denne kommentar gør, at vi ikke føler, at han er lige så troende som hende. Fortælleren er mere forsigtig og vag, når han taler om religion. Han siger ikke direkte, at han tror på noget.

Han begynder dog at tale med nogen, da han er ved at synke i åen. ””Du kommer ikke op”, sagde jeg”. Vi ved ikke, hvem han taler til, men det er, som om han tester, om nogen kan høre ham. Han vil gerne have hjælp, men han er i tvivl, om han får den.

Fortælleren får på en måde svar, fordi han får et puf i ryggen. Han ki...