Fortæller

Fortælleren er en skjult, alvidende tredjepersonsfortæller

Vi kan karakterisere fortælleren i ”Agerhønen” som en skjult, alvidende tredjepersonsfortæller. En skjult fortæller er en fortæller, der aldrig træder frem i historien som en person eller en stemme, der blander sig i fortællingen.

Fortælleren i ”Agerhønen” er ikke helt skjult, for fortælleren dukker nogle gange op med små fortællerkommentarer, der viser en holdning til historien. Fx konkluderer fortælleren, at familien har mange værdigenstande, de kunne sælge: ”Ja, Familien kan sagtens klare sig en Tid ved at sælge af Tingene, for alle i Stuen ved, at de Ting er meget værd”. Kommentaren er ironisk, for familiens genstande har ikke ret stor materiel værdi, og fortælleren understreger derfor med sin kommentar, hvor fattige de egentlig er.

Vi siger dog alligevel, at fortælleren er skjult, fordi fortælleren ikke kommenterer på hele handlingen. Der optræder en række kommentarer undervejs, men vi får ikke fornemmelsen af, at fortælleren blander sig direkte fortællingen. Det er i stedet, som om historien udspiller sig for øjnene af os. Fortælleren er dog ikke særlig objektiv. Vi fornemmer flere gange fortællerens holdning til handlingsforløbet.

I slutningen er det ligefrem, som om fortælleren forsøger at overbevise læseren om, at festmåltidet virkelig er et mirakel. Novellen slutter med sætningen: ”Agerhønen blev delt, og der blev kun lidt til hver, men det er Sandhed, at den lille Fugl mættede dem alle.” Her hører vi at ”det er Sandhed”, at alle i familien blev mætte, selvom agerhønen er meget lille. Fortælleren påstår dermed, at det er den objektive sandhed, der fortælles, men ved at påstå det direkte, bliver vi netop opmærksomme på, at der er tale om et mirakel, som ikke er særlig sandsynligt. Fortælleren sår med andre ord tvivl om sin objektivitet ved at påstå, at det fortalte ”er Sandhed”.

En alvidende fortæller er en fortælletype, der har adgang til alle personers tanker og følelser, og som let kan hoppe mellem forskellige tider og steder. Disse muligheder har fortælleren i ”Agerhønen” også. I indledningen ser vi fx, at fortælleren giver os indblik i personernes tanker: ”Og en Gang imellem rejste Sneen sig op ved Vinduet, hvirvlede, polkerede og var borte igen. Den kikker ind, tænkte de, den morer sig over os, skønt her ikke er noget at more sig over”. Generelt udnytter fortælleren dog ikke sin alvidenhed ret meget. Meget af historien udspiller sig for øjnene af os, uden at vi får indblik i personernes tanker og følelsesliv.

Fortælleren i ”Agerhønen” er også en tredjepersonsfortæller. En tredjepersonsfortæller er en fortællertype, der ikke fortæller gennem et ’jeg’, men i stedet med tredjepersonsstedord som ’de’, ’han’ og ’hun’, fx: ”Børnene glædede sig ellers over Snevejr, men det kunde de ikke nu, syntes de”, eller: ”Faderen sad og læste Avis. Han læste stadig paa det samme Stykke”.

Virkning

En skjult, alvidende tredjepersonsfortæller er en fortællertype, der let giver læseren overblik over novellens handlingsforløb. Fortælleren kan springe i tid og sted og har direkte adgang til personernes tanker.

Fortælleren i ”Agerhønen” er en lidt atypisk alvidende fortæller, fordi fortælleren ikke udnytter sin alvidenhed ret meget i novellen. Generelt får vi fortalt historien udefra uden at få indblik i familiens tanker. Der er hell...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind