Sprog
Den sproglige stil er høj
Den sproglig stil i ”Agerhønen” er generelt høj. Høj sproglig stil er kendetegnet af lange sætninger, der kan indeholde meget information. De virker ofte højtidelige og formelle. I høj sproglig stil er der også ofte anvendt billedsprog, og sproget kan derfor virke meget litterært, det vil sige langt fra det almindelige og hverdagsagtige talesprog.
Vi siger, at den sproglige stil i ”Agerhønen” er høj, fordi sproget blandt andet er præget af billedsprog, fx i beskrivelserne af sneen: ”Aftenen gik, og der kom hele Tiden Sne ned. Først var det store, brede Fnug, som fra Mørket kom sejlende ind mod Ruden og blev lysende, store Anemoner”. Sneens udseende minder så meget om anemoneblomstens udseende, at fortælleren skaber en metafor, hvor sneen bliver til anemoner. Det sker ikke i virkeligheden, men det sproglige billede gør det lettere for os som læsere at forestille, hvordan sneen ser ud på ruden. Desuden beskriver fortælleren, hvordan de store fnug kommer ”sejlende”. Det er også en metafor for, hvordan snefnuggenes bevægelse virker. Det ser ud som om fnuggene sejler.
Modsat typisk høj sproglig stil er en del af sætningerne i ”Agerhønen” korte, fx i afsnittet om morens og børnenes frygt, da agerhønen flyver mod døren:
Men Mor og Børn var forenet. Naar noget ukendt nærmede sig, da var der Frygt i dem. De huskede for meget. Det var en Nat, de laa og sov. Da bankede det. En Mand stod uden for Vinduet. Du skal af Sted i Nat, du er indkaldt. Der var Krig endnu.
De korte sætninger gør det let at følge med i handlingen, men fordi de er så korte, skaber de en særlig rytme i sproget. Det er, som om fortælleren opbygger spænding ved konstant at bremse sætningernes videre forløb. Det gør, at sproget oplades med en energi, som understøtter handlingsforløbet. Vi venter spændt på at høre, om familien overlever, og vi kommer hele tiden et skridt nærmere via de korte sætninger.
Samtidig skal de korte sætninger vise, at det er nogle bestemte minder, vi får genfortalt. De korte sætninger virker som brudstykker af familiens minder om, hvordan de oplevede det, da faren blev indkaldt til krigen. Familien frygter, at historien skal gentage sig. Det er ...
