Analyse

Denne analysehjælp gennemgår novellen ”Agerhønen” af Martin A. Hansen. Herunder finder du et overblik over de vigtigste punkter i vores analyse. Husk, at din færdige analyse af ”Agerhønen” ikke bare må være en opremsning af en række pointer. Der skal være en rød tråd i din analyse, sådan at der er en mening med de pointer, du inddrager. Pointerne må altså meget gerne handle om forskellige sider af novellen, men de skal hænge sammen ud fra en overordnet vinkel eller rød tråd.

Vi begynder analysen med en personkarakteristik, der fokuserer på familien. Vi kigger på moren, faren og børnene, og vi undersøger, hvilket forhold der mellem personerne. Vi undersøger også, hvilken virkning det har, at personerne er anonyme. Vi kender hverken deres navn eller alder, og det gør blandt andet, at fortællingen bliver mere universel.

I afsnittet om miljø fokuserer vi på det fysiske miljø udenfor huset, der er præget af det dårlige vejr. Vi analyserer også det fysiske og sociale miljø inde i huset, der er præget af fattigdom og modløshed. Vi ser desuden på, hvilken virkning det har, at miljøet beskrives kritisk. 

Sproget i ”Agerhønen” er præget af en høj stil, hvor der bliver benyttet meget billedsprog. Billedsproget gør miljøet levende og uhyggeligt, for det fremhæver blandt andet, hvor fattig familien er. I afsnittet om sprog kigger vi på den sproglige stil og billedsproget. VI forklarer desuden titlens symbolske betydning og undersøger de forskellige lyskilders symbolik.

Vi gennemgår også novellens fortælleteknik. Vi kigger på den alvidende tredjepersonsfortæller og den ydre synsvinkel. Vi ser også på den blandede fremstillingsform, der både er scenisk og panoramisk, og vi analyserer fortællingens brug af medsyn og bagudsyn.

Kompositionen i ”Agerhønen” er typisk for en novelle. Handlingsforløbet er lineært med en begyndelse, midte og slutning. Novellen begynder in medias res, hvilket vil sige, at vi springer direkte ind i novellens handling. Slutningen er åben, fordi vi ikke får at vide, om familien overlever vinteren. Vi gennemgår også novellens brug af flashback.

Noveller har en række typiske genretræk, som vi også finder i ”Agerhønen”. Vi gennemgår trækkene i afsnittet om genre og ser på, hvordan novellen afviger lidt fra genren. Det gør den ved at have et miljø, hvor der tilsyneladende sker et realismebrud på grund af den store skikkelse, der går bort mellem træerne ved novellens slutning. 

Endelig finder du en side, hvor vi har samlet ”Agerhønens” vigtigste henvisninger til Bibelen. Henvisningerne kan du kun fange, hvis du i forvejen kender til Bibelens fortællinger og lignelser. Der er altså tale om såkaldt intertekstuelle referencer, der typisk er noget af det vanskeligste at arbejde med i en litterær tekstanalyse. Men samtidig er det ofte noget af det mest interessante i en litterær tekst.

Vi indleder analysen med at stille en række arbejdsspørgsmål til ”Agerhønen”. Det er en god idé at tænke over spørgsmålene og skrive nogle noter om, hvad du selv vil svare på spørgsmålene, før du kigger på vores analyse. Så får du trænet dig i at lave en god litterær analyse, samtidig med at du kan se vores bud på, hvordan arbejdsspørgsmålene kan besvares.

Vores analyse af novellen går i dybden med en række udvalgte pointer, sådan at vi kommer ind på alle de punkter, der normalt indgår i en analysemodel. Vi kan dog ikke nå igennem alt i novellen. Hvis du falder over noget i novellen, der virker interessant, kan du derfor sagtens bruge det, selvom vi ikke gennemgår det i vores analyse. ”Agerhønen” er en kompliceret novelle, som man kan lægge mange forskellige vinkler på. Du kan derfor godt være uenig med nogle af vores pointer og bruge dine egne idéer i din analyse.

Analysehjælpen til ”Agerhønen” kan både bruges i forberedelsen til den almindelige undervisning og i forbindelse med skriftlige opgaver.

Se også vores model til novelleanalyse: