Personkarakteristik

Forældrenes handlemåde viser, at de er modløse i begyndelsen af novellen

I ”Agerhønen” er familien tæt på sultegrænsen. De har ikke ret meget mad tilbage, og det er vinter. Vi fornemmer, at hele familien er klar over, at det står skidt til, men at ingen vil sige det højt. Forældrene virker til at have opgivet at gøre noget, for de sidder begge helt stille og gentager de samme handlinger igen og igen:

Faderen sad og læste Avis. Han læste stadig paa det samme Stykke. Han kom midt i det, saa begyndte han forfra igen. Moderen stoppede Strømper. Det gik rask, Naalen ind, Naalen ud, ind og ud, ind og ud, Traaden over, næste Hul, alt for rask.

Deres handlemåder viser, at de opgivet at gøre noget ved situationen. Deres tanker er gået i stå, og deres handlinger kører nu på autopilot. Senere i novellen får vi gentaget beskrivelsen af faren og morens handlemåder:

Faderen læste Avis, det samme Stykke om og om igen. Moderens Naal for saa rask, ud og ind, ud og ind. Næste Strømpe, Garn i Naalen, ind og ud, ind og ud. Det gaar ikke mer. Kun lidt Byggrød. Dag efter Dag. Smaa Tallerkener, mindre og mindre. Frost og Sne. Ikke skjule mer.

Farens avislæsning og morens strømpesyning bliver her koblet sammen med de mindre og mindre tallerkner mad, som forældrene har kunne serveret for deres børn. Vi kan sige, at der ligger en skjult kritik i beskrivelsen: Forældrene er blevet modløse og har opgivet at skjule deres fattigdom. De tænker ikke længere selvstændigt eller kreativt. Det lader til, at de har svært ved at finde en udvej på den dårlige situation, de er havnet i. Det er næsten, som om de er lammede af manglen på muligheder, så i stedet for at handle aktivt gentager de passivt de samme handlinger og synker dybere og dybere i deres fattigdom.

Kritikken er altså ikke ret...