Perspektivering

Her får du hjælp til at lave en perspektivering af Gunløg Ormstunges saga. Vi ser på sagaens sammenhæng med de øvrige islændingesagaer og de temaer i den, som også har relevans for nutiden.

Islændingesagaerne

Islændingesagaer repræsenterer en unik udvikling i verdenslitteraturen. I en tid, hvor de fleste andre kulturer digtede på vers, fandt islændingene på at skrive gode historier på prosa. Motiverne var dog de samme, sagaerne handler som meget andet litteratur i middelalderen om en forsvunden helteverden.

Selvom islændingesagaerne tager udgangspunkt i Island, så breder deres handling sig ud til det meste af Nordeuropa. De blev oprindeligt skrevet på norrønt sprog, også kaldet oldnordisk. Sproget var fælles for det meste af Norden i den tid, hvor sagaerne bliver nedskrevet. Det har betydet, at man i alle nordiske lande har opfattet de islandske sagaer som en del af kulturarven.

Islændingesagaer som Gunløg Ormstunges saga har ikke oldtidskonger  som deres hovedpersoner, men udspiller sig i et samfund bestående af frie, islandske storbønder. Islændingesagaerne tegner et portræt af mænd og kvinder, som har levet mindeværdige liv i det islandske samfund ved overgangen mellem hedenskab og kristendom.

Sagaerne beskriver et samfund, hvor frie mænd gennem deres gerninger skaffer sig selv og deres slægt hæder og ære, og hvor store konflikter afgøres mand til mand. I alle sagaerne ser vi også, at der lægges vægt på hovedpersonernes afstamning og slægtshistorie.

Netop handlinger står centralt i sagaerne. De har det tilfælles, at de viser begivenheder og handlinger fra en ydre synsvinkel, så læseren må selv slutte sig til personernes følelser og tanker ud fra deres opførsel. Det kaldes også for en behavioristisk stil.

Sprogligt er der også store fællestræk. Fra saga til saga kan man genkende de samme formuleringer. Egils saga begynder til eksempel med formuleringen “En mand hed Ulf”, mens Gunløg Ormstunges saga indledes af “En mand hed Torsten”.  Sagaerne har også deres sproglige stil tilfælles. Der spares på ordforbrug...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind