Sproglige virkemidler

Her ser vi på de sproglige virkemidler i Gunløg Ormstunges saga.

Den sproglige stil er nøgtern og underdrevet

Sproget er generelt kendetegnet af et enkelt ordforråd, hvor der ikke bruges vanskelige begreber eller en poetisk sprogbrug, på nær i kvadene. Det er et generelt træk for stilen, at der spares på tillægsordene. Det gør, at den sproglige stil bliver nøgtern, altså helt enkel og uden sproglig pynt. Det gør også, at sproget ofte virker som en underdrivelse af de handlinger, der fortælles om. Her ser vi fortællingens højdepunkt, det endelige opgør mellem Gunløg og Ravn:

Imens kæmpede Ravn og Torkel Sorte, Gunløgs slægtning, og Torkel blev fældet af Ravn og mistede sit liv. Til sidst var alle deres følgesvende faldet. Nu var der bare de to tilbage, og de udvekslede tunge hug, begge angreb heftigt og kæmpede intenst. Gunløg havde sværdet Ædelredsgave, som var et fortræffeligt våben. Omsider gav han Ravn et mægtigt hug med sværdet og kappede foden af ham. Ravn faldt dog ikke omkuld, men veg tilbage til en træstub og støttede benstumpen på den. (s. 322).

Ser vi først på udsagnsordene, så er citatet domineret af mange gentagelser af “kæmpe” og “falde” i forskellige bøjningsformer, men der bruges ikke synonymer for de to ord som fx stride, slås, fægte, dø, blive hugget ned, etc. Det er et tegn på det enkle ordforråd i sagaens sprog.

Selvom der er tale om en blodig kamp til døden, så er der ingen tillægsord, der kan beskrive brutaliteten. Der er ikke noget sprøjtende blod og heller ingen voldsomme dødsskrig. I stedet er der fokus på handlingern...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind