Skjaldekvad

Gunløg Ormstunges saga tilhører en gruppe af islændingesagaer, hvor en skjald er hovedpersonen. Kormaks saga og Halfreds saga er to andre eksempler.

Skjaldesagaens handling spejles i kvadene

I Gunløgs saga findes 25 kvad. Selvom de hører til forskellige situationer i handlingen, så har de fortløbende numre. Langt de fleste kvad er nogle, som Gunløg fremsiger i handlingen, men fortælleren gengiver også en lille håndfuld kvad fra andre, som også er medtaget i rækkefølgen.

Kvadene følger hele handlingsforløbet, men er ikke kun en parallel fortælling. De er også med til at fremhæve bestemte situationer i fortællingen som centrale eller vigtige. Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at fortællingen ikke gengiver de to kvad, som Ravn og Gunløg fremsiger over for den svenske konge. Men det kan skyldes, at fortællingen ønsker at fremhæve den efterfølgende konflikt frem for selve indholdet.

Oversigt over kvadenes indhold
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.

Virkning

De fleste sagaer gengiver kvad som en del af deres handling. Det er som regel kvad, som hovedpersonerne fremsiger i forbindelse med afgørende situationer i handlingen, hvor kvadene medvirker til at give handlingen et højtideligt præg. I den typiske saga er kvadene primært en understøttelse af stemningen i enkelte begivenheder.

I skjaldesagaerne er hver enkelt kvad del af en samlet kæde, der på poetisk vis spejler den øvrige handling. Vi får et ganske godt billede af handlingen i sagaen, hvis vi fjernede prosateksten og kun læste kvadene. Vi kan næsten sige, at kvadene i sig selv fortæller historien.

Kvadene bygger på sprogets klang

Typisk består kvadet af otte linjer, som kan deles i to halvvers med fire linjer i hver. Hver linje har seks stavelser. Antallet af stavelser kan dog være anderledes, når de norrøne kvad oversættes til nutidens sprog, så derfor kan man ikke altid regne med antallet. Vi ser også, hvordan antallet svinger mellem 6 og 8 stavelser i oversættelserne. Mere avancerede kvad har et omkvæd kaldet stevet, som typisk er på to linjer.

Da norrønt var et bøjningssprog, så var den oprindelige ordstilling helt fri. I de moderne oversættelser har oversætterne været nødt til overholde en moderne ordstilling. Kvaddet bindes sammen gennem sprogets klang, omskrivninger og associationer, som dog til en vis grad går tabt i den moderne oversættelse. Men ofte kan vi tydeligt se bogstavrimene. Et godt eksempel er  kvadet fra den situation, hvor Halfred Vanrådeskjald på skibsrejsen til Island fortæller Gunløg om Ravns frieri til Helga ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind