Fortælleteknik

Her ser vi på, hvordan fortælleteknikken i Gunløg Ormstunges saga er med til at give sagaens beretning et autentisk præg, og hvordan fremstillingsformen gennem scenisk fortælling, dialog og kvad skaber dramatiske højdepunkter i fortællingen.

Sagaen fortælles i tredjeperson med ydre synsvinkel

Fortælleren i Gunløgs saga er en tredjepersonsfortæller med ydre synsvinkel. Det kan vi se på, at personernes handlinger og replikker gengives udefra, og fortælleren følger forskellige personer i løbet af handlingen. Vi hører ikke om, hvad personerne føler eller tænker i forhold til de konkrete begivenheder, medmindre personerne siger noget om det:

Ravn skulle hugge først, da han var blevet udfordret, og han huggede oppefra og ned i Gunløgs skjold, og sværdet flækkede straks under grebet, da hugget var udført med enorm kraft. Sværdspidsen fløj tilbage på fra skjoldet og strejfede Gunløg på kinden, og han fik et overfladisk sår. Straks sprang deres fædre imellem dem sammen med mange andre mænd. (s. 318)

I eksemplet her beskrives kampen mellem Ravn og Gunløg ved deres første holmgang. Vi kan se, hvordan fortælleren beskriver hændelserne udefra og ikke inddrager personernes egne tanker eller følelser.

Dog kan fortælleren enkelte steder gengive en persons følelser, som fx da Ravn har fået en aftale i stand om bryllup med Helga, hvor “Helga var nedtrykt over aftalen om brylluppet.” (s. 313). Her gengiver fortællere, hvad Helga føler. Men det kan sagtens have været noget, som folk omkring hende har kunnet se på hende, fordi hun fx har set nedtrykt ud. 

Det samme ser vi, da fortælleren beretter, at “Hele sommeren efter tinget var Illuge meget nedtrykt.” (s. 324). Igen er det noget, som folk omkring Illuge har kunnet se og fortælle videre om.

Et andet interessant træk ved fortælleren er, at fortælleren kun beretter om begivenheder, som der er vidner til. Vi hører ikke om, hvad personerne gør, når de er alene. I den endelige kamp mellem Ravn og Gunløg dør alle de medvirkende, men her har fortælleren placeret to vidner i form af Erik jarls vejvisere. Inden kampen siger Gunløg til dem, at “I to skal blive siddende og ikke hjælpe nogen af os, men fortælle om vores kamp.” (s. 321).

Vi kan al...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind