Komposition

Her ser vi nærmere på kompositionen eller opbygningen af Gunløg Ormstunges saga.

Handlingen viser Gunløgs livsforløb og konflikten med Ravn

Gunløg Ormstunges saga kan overordnet inddeles i fire dele. Den har en forhistorie, en præsentation af hovedpersonen, den centrale konflikt og en slutning.

Forhistorien

I kapitel 1-3 hører vi om Torstens drøm, og at Jofrid sørger for at få bragt den nyfødte Helga i sikkerhed hos familien. Vi hører også, hvordan Torsten alligevel tager Helga til sig, fordi han beundrer hendes skønhed. Denne forhistorie sætter scenen for handlingen, da den med Torstens drøm rummer en ildevarslende forudsigelse af de senere begivenheder.

Præsentation af hovedpersonen

I kapitel 4-8 hører vi om Gunløgs barndom og ungdom, hvor han efter en konflikt med sin far tager til Borg, hvor Torsten tager ham til sig som en søn. Gunløg og Helga forelsker sig, men Gunløg planlægger samtidigt at rejse ud i verden for at vinde hæder og ære. Det fører til aftalen mellem Torsten og Illuge om, at Gunløg skal vende hjem inden tre år, hvis brylluppet skal gennemføres.

Derefter hører vi om Gunløgs rejser, der bringer ham rundt til mange lande, hvor han bruger sine evner som skjald til at skaffe sig rigdomme og hæder hos konger og og jarler, men også til at fornærme folk og skaffe sig fjender. Disse kapitler viser os Gunløgs karaktertræk og er på den måde med til at sætte scenen for sagaens hovedkonflikt.

Hoveddel: Den centrale konflikt

Kapitel 9-12 er sagaens hoveddel. Her møder Gunløg og Ravn hinanden. Først er de venner, men bliver fjender, da de nedgør hinandens evner som skjalde. Konflikten mellem dem begynder for alvor, da Ravn som hævn over Gunløg gifter sig med Helga.

Gunløg når ikke tilbage i tide til at forhindre brylluppet, og sagaen får et afgørende vendepunkt, da Gunløg og Helga lidt senere møder hinanden og stadigvæk er forelskede. Gunløg beslutter da at hævne sig ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind