Sagatræk
- Sagaen er en islændingesaga og har typiske genretræk
- Motiver og karakterer er genkendelige fra andre sagaer
- Fortælleren sætter handlinger og begivenheder i fokus
- En stram fortælleteknik skaber fokus på de dramatiske højdepunkter
- Skjaldekvad udtrykker personernes følelser
- Sagaen blander asatro og kristen kultur
Her ser vi på sagatræk i Gunløg Ormstunges saga.
Sagaen er en islændingesaga og har typiske genretræk
Gunløgs saga er nedskrevet mellem 1270 og 1280 og hører til den gruppe af sagaer, som kaldes for de mellemste sagaer, som også omfatter Njals saga og Ravnkels saga. Sagaerne fra den mellemste periode kaldes for “de klassiske islændingesagaer”, fordi de bliver set som et kunstnerisk højdepunkt i genren.
Stilen i sagaerne giver det indtryk, at sagaforfatteren gengiver fortællingerne ud fra en mundtlig fortælletradition. Den har uden tvivl eksisteret, men det er også tydeligt, at de anonyme forfattere har udsat fortællingerne for en kunstnerisk behandling.
Mange af islændingesagaerne følger i lighed med Gunløgs saga en enkelt persons liv fra barndom til død. Der er dog også eksempler på sagaer, som handler om en slægt eller et geografisk område. Typisk er sagaerne centreret omkring slægtsfejde og følger fejdens opståen, udvikling og løsning. I Gunløgs saga er det konflikten mellem Ravn og Gunløg, som udgør fejden.
Ofte vil sagaerne beskrive den unge mandlige helts rejser ud i verden, hvor helten skaffer sig rigdomme og hæder. Som det er tilfældet med Gunløg og kong Ædelred, vil den unge helt ofte blive en konges betroede ell...