Fortælleteknik

Digtet er fortalt af et lyrisk jeg

”Gaden” er fortalt af et lyrisk jeg. Jeget giver sig dog først tilkende i digtets sjette strofe:

Ak, i min susende, tusendfold sansende Hjerne,
strømmer en hedere Vin end Pommard og Sauterne –.

Det lyriske jeg henviser igen til sig selv i digtets sidste strofe:

Sporvogn, der brummer. Klokker der kimer og slaar.
Det er den elskede Gade, som gennem mig gaar …
Det er det hvirvlende Liv med omhvirvlede Sjæle,
som i mit Hjerte har samlet sig, og i mit Mæle …

Vi har dog som læsere hele tiden fornemmelsen af, at digtet er fortalt af et lyrisk jeg, selvom jeget altså først optræder åbenlyst i teksten i de to sidste strofer. ”Gaden” bærer nemlig tydeligt præg af at være fortalt fra et subjektivt perspektiv.

Vi kan allerede fornemme jegets særlige indstilling til storbyens larm og vrimmel i den første strofe:

Sporvogn, der brummer. Klokker der kimer og slaar.
travle Butikker, hvor Dørene knalder og gaar.
Ruslæderstøvler i Vinduer og Laksko i Spejle –.
Hovslag i Asfa...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind