Komposition

Den ydre komposition er kendetegnet af en fast form

”Gaden” har en fast form. Digtet består af syv strofer, der hver indeholder syv vers. Stroferne har en regelmæssig rytme og et fast rimmønster.

Digtets rimmønster består af tre sæt parrim samt et enkelt indrim i femte vers. Vi kan som eksempel fremhæve rimene i første strofe. Rimene er markeret med hhv. fed og understreget skrift:

Sporvogn, der brummer. Klokker der kimer og slaar.
travle Butikker, hvor Dørene knalder og gaar.
Ruslæderstøvler i Vinduer og Laksko i Spejle –.
Hovslag i Asfalt, der klinger som Logulv for Plejle
Summende Cykler, Ekspresbud og Lynskud af Postbud.
Sminkede Piger, og Skinger af pibende Drenge.
Kaos, der klinger mangfoldigt og hvileløst længe

Vi kan se, at strofen indeholder parrim i vers 1-2, 3-4 og 6-7. Vers 5 indeholder derimod et indrim. I første strofe er der faktisk hele tre ord der rimer i verset: ”Ekspresbud”, ”Lynskud” og ”Postbud”.

Brugen af indrim i femte vers varierer i de enkelte strofer. I anden strofe er der eksempel ikke tre, men to ord, der rimer (”Ungdom og Latter, og Puf af en Arm – saa en Barm –.”). I sidste strofe er der et indrim og en markant allitteration (”Folk og Butikker, Markiser, og Fodtrin på Fliser –.”). Rimmønsteret er altså nogenlunde regelmæssigt, men der er små variationer.

Digtets rytme er også regelmæssig. Et digt får sin særlige rytme fra fordelingen af trykstærke og tryksvage stavelser. Vi kan igen bruge første strofe som eksempel for at fremhæve digtets rytme. De trykstærke stavelser er herunder markeret med fed skrift. Vi har noteret rytmen mere formelt til højre for digtet. Denne form for notation kaldes en skandering. Her er de trykstærke stavelser markeret med en streg (”–”), mens de tryksvage stavelser er markeret med en bue (”ᴗ”):

Sporvogn, der brummer. Klokker der kimer og slaar. – ᴗ ᴗ – ᴗ (ᴗ) – ᴗ ᴗ – ᴗ ᴗ –
travle Butikker, hvor Dørene knalder og gaar. – ᴗ ᴗ – ᴗ ᴗ – ᴗ ᴗ – ᴗ ᴗ –
Ruslæderstøvler i Vinduer og Laksko i Spejle –.    – ᴗ ᴗ – ᴗ ᴗ – ᴗ ᴗ ᴗ – ᴗ ᴗ – ᴗ
Hovslag i Asfalt, der klinger som Logulv for Plejle … – ᴗ ᴗ – ᴗ ᴗ – ᴗ ᴗ – ᴗ ᴗ – ᴗ
Summende Cykler, Ekspresbud og Lynskud af Postbud. – ᴗ ᴗ – ᴗ ᴗ – ᴗ ᴗ – ᴗ ᴗ – ᴗ
Sminkede Piger, og Skinger af pibe...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind