Perspektivering

Storbyen blev et hovedtema i dansk lyrik omkring 1. verdenskrig

Storbyen blev et centralt tema i dansk lyrik i begyndelsen af det 20. århundrede. Prosaen havde på det tidspunkt allerede beskæftiget sig med storbyen længe. Herman Bang skrev eksempelvis københavnerromanen Stuk i 1887, altså i den periode, vi kalder det moderne gennembrud.

Romanen er en hektisk fortælling med et kæmpe persongalleri, som drejer sig om et teaters opblomstring og undergang i 1880ernes København. Det er en vild og larmende roman, hvor alle taler i munden på hinanden, så man som læser føler sig overvældet over mødet med alle storbyens støjende fantaster.

Det var dog først med modernismen, at de danske lyrikere også begyndte at interessere sig for storbyen. Interessen var naturlig, da begyndelsen af 1900-tallet netop var kendetegnet af en voldsom urbanisering. Folk flyttede fra landet til byen i stadigt større antal.

Digterne havde forskellige opfattelser af storbylivet

Digterne havde delte meninger om, hvad storbyerfaring...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind