Menneskesynet i renæssancen

Mennesket i centrum

Renæssancen er et brud med middelalderens tankegang og menneskesyn. Frem til renæssancen havde den kristne kirke domineret kulturlivet, og mennesket havde forstået sig selv og verden ud fra et religiøst grundsyn.

I renæssancen bruges litteraturen ikke længere bare i religiøse eller politiske sammenhænge, og forfatterne skriver ikke længere bare på opgave fra kirken eller magthaverne i samfundet. Forfatterne i renæssancen vil studere mennesket i sig selv – uafhængig af middelalderens kristne troslære. I stedet for at studere, hvordan vi burde leve, undersøger de, hvordan vi faktisk lever. I stedet for at have Gud i centrum, kommer mennesket nu selv i centrum.

Genopdagelse af Platon

Efter at det kristne imperium i øst (i dag Tyrkiet) faldt for muslimerne, slog græske lærde sig ned i Nord...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind