4. philippiske tale

Her giver vi hjælp til analyse af Ciceros 4. philippiske tale, som han holdt i december 44 f.Kr. imod Marcus Antonius. Talen er kendt som et godt eksempel på Ciceros kamp for at bevare republikken og på hans retoriske evner.

Kontekst og baggrundsviden

Den historiske kontekst for de philippiske taler er mordet på diktatoren Cæsar i marts 44 f.Kr. og det politiske efterspil. Der opstod en magtkamp i Rom, hvor Cæsar-morderne og tilhængerne af republikken stod over for Cæsar-tilhængerne, ledet af Cæsars magtfulde general og med-konsul, Marcus Antonius. Groft sagt ønskede Antonius at videreføre Cæsars eneherredømme, mens republikanerne ønskede at bevare republikkens statsform, hvor magten var fordelt på flere hænder.

Cicero blev reelt leder af den republikanske fløj i senatet. I sine 15 philippiske taler fra 44-43 f.Kr, argumenterer han for, at senatet og det romerske folk skal stå op imod Antonius for at kæmpe for friheden. Hans evner som taler gjorde ham til den stærkeste fortaler for republikken. 

Den 4. philippiske tale holdt Cicero 20. december 44 f.Kr. på Forum i Rom, hvor et stort antal borgere var samlet. Talen var en chance for at sikre folkets opbakning til politikken om at gå imod Antonius. Forud for den gik et møde i senatet, hvor senatorerne besluttede at støtte og ære de parter, som gik imod Antonius. Det var på...