Politisk system og styreformer

Styreformen og det politiske system i Romerriget skiftede fra republikkens tid (509-27 f.Kr.) til kejsertiden (27 f.Kr.-476 e.Kr.). Under republikken var Rom et fåtalsstyre, oligarki, som var ledet af en lille elite af rigmænd. I kejsertiden var Rom et kejserdømme, som var en form for enevælde, monarki.

Republikkens politiske system

Her ser vi nærmere på det politiske system i den romerske republik, som bestod indtil kejsertidens begyndelse omkring år 30 f.Kr. Vi forklarer om styreform, magtfordeling, politiske forsamlinger og de vigtigste embeder. 

Styreform og magtfordeling

I teorien havde republikken et delvist demokratisk styre, fordi den lovgivende magt lå hos folkeforsamlingerne, hvor alle borgere havde adgang. Men i praksis var republikken et fåtalsstyre, oligarki. Årsagen er, at størstedelen af den politiske magt reelt var samlet hos de mest betydningsfulde embedsmænd og medlemmer af senatet, som var en forholdsvis lille gruppe af rigmænd. Alligevel var der en vis magtfordeling.

Republikkens politiske system bestod af tre typer myndigheder, som magten var fordelt mellem: 

Folkeforsamlinger, der skulle vedtage love og vælge embedsmænd, senatet, som var den rådgivende forsamling, og embedsmænd, der stod for den daglige drift af staten og stillede lovforslag. De vigtigste embeder var de to poster som konsul, der var statens øverste ledere. Kun mandlige borgere havde politisk indflydelse, stemmeret og mulighed for at blive valgt ...