Scipios drøm

Her finder du hjælp til “Scipios drøm”, der findes i 6. bog af Ciceros Om staten (De re publica), afsnit 9-29. Vi giver et resumé af teksten og hjælper med, hvordan du kan analysere den. Allerførst får du lidt nyttig baggrundsviden, der hjælper med forståelsen.

Forklaring og baggrundsviden

I “Scipios drøm” udtrykker Cicero nogle centrale tanker i romersk filosofi og verdensopfattelse samt sit syn på, hvordan den gode politiker bør være. Han bruger Scipio og Scipios adoptiv-bedstefar, Africanus, som talerør og eksempel. 

Handlingen er fiktiv, dvs. noget som Cicero har fundet på, selvom den i nogen grad bygger på historisk viden om Scipio og Africanus. Men overordnet set kan vi sige, at de holdninger og pointer, der kommer til udtryk, tilhører Cicero.

Handlingen er lagt tilbage til år 148 f.Kr, dvs. to år før romerne med Scipio i spidsen ødelagde Karthago i den tredje puniske krig. Africanus kommer til syne i en drøm og ‘spår’ bl.a., at Scipio skal blive konsul og styrte Karthago. Dette er naturligvis ikke en ægte forudsigelse, for da Cicero skrev teksten i 54-51 f.Kr., var dette for længst sket.

Resumé

Under et besøg i den romerske provins Africa i år 148 f.Kr. har Scipio en særlig drøm. Han  møder sin adoptiv-bedstefar, Africanus, der forklarer om hans skæbne og om, hvordan alting i verden hænger sammen. Han tager Scipio med op blandt mælkevejens stjerner og ‘spår’, at Scipio om to år vil blive konsul og ødelægge Karthago. Senere vil han få chancen for at redde den romerske republik, hvis han formår at følge fornuften og pligten.

Universet består af ni koncentriske sfærer, som kredser rundt om hinanden, hvor Jorden er inderst og dermed i centrum. Solen er i den mel...