Om den romerske statsforfatning (Den gode og stabile stat)
Her finder du hjælp til den del af Om Staten (De re publica), der drejer sig om den gode og stabile stat. Afsnittet handler også om den romerske statsforfatning, som er et eksempel på den gode stat, ifølge Cicero.
Det er følgende dele af værket: 1. bog, afsnit 39-45 og 69-70, samt 2. bog, afsnit 2-3 og 21. Vi giver først et resumé og har derefter hjælp til at analysere disse afsnit.
NB: Der findes forskellige uddrag fra 1. og 2. bog, og du sidder muligvis med en tekst, som ikke svarer 100 % til uddraget, vi behandler her. Du kan sagtens bruge analysehjælpen alligevel, men husk at lægge mærke til, hvilket tekstuddrag du sidder med.
- Resumé
- Analyse
- Hvad er den gode stat kendetegnet ved?
- De tre rene styreformer: kongedømme, aristokrati og demokrati
- Svaghederne ved de rene styreformer, og hvad de kan udarte sig til
- Ciceros blandingsforfatning: Den bedste styreform er en afbalanceret blandingsform som republikken
- Om den romerske statsforfatning: republikken er den bedste statsform
Resumé
1. bog, 39-45 og 69-70
Cicero skriver om, hvad der kendetegner en stat, og hvilke styreformer en stat kan have. En stat er et folkefællesskab, hvor folk har sluttet sig sammen for at opnå gensidige fordele. For at være en rigtig stat skal fællesskabet bygge på lov og ret og have retfærdighed som grundlæggende ideal.
Staten skal have et ledende styre for at kunne fungere. Der findes tre rene styreformer: Kongedømme (monarki), hvor én mand styrer, aristokrati, hvor nogle få leder staten, og demokrati, hvor hele folket leder. De kan alle fungere nogenlunde, men har også åbenlyse svagheder og kan udvikle sig til nogle negative “naboformer”. Kongedømmet udvikler sig let til tyranni, aristokratiet bliver let til et brutalt fåtalsst...
