Forsvarstale for Cælius

Her giver vi hjælp til analyse af Ciceros forsvarstale for Cælius, kapitel 27-51. Det er altså ikke hele talen, men det mest benyttede uddrag, vi hjælper med. Talen er bl.a. kendt som et godt eksempel på Ciceros retorik og talestil. 

Kontekst og baggrundsviden

Cicero holdt talen i år 56 f.Kr. i en retssag, som blev ført mod hans elev, Marcus Cælius. Cælius blev dels anklaget for overfald på en politisk udsending fra Alexandra og dels for forsøg på at bestjæle og forgifte adelskvinden Clodia. Ciceros tale er et forsvar mod anden del af anklagen, som centrerer sig om Clodia.

Cælius, som på dette tidspunkt var i midten af tyverne, havde haft en affære med den 10-15 år ældre Clodia, som en overgang var hans nabo i feriebyen Bajæ. Da deres forhold var slut, anklagede Clodia ham for at have stjålet nogle guldsmykker og forsøgt at forgifte hende, mens hun opholdt sig på en badeanstalt.

Blandt talerne på anklagernes side var bl.a. Clodias’ bror, Clodius, som samtidig var Ciceros politiske ærkefjende. Derfor blev sagen ikke kun et opgør mellem Clodia og Cælius, men også en del af den politiske kamp mellem Cicero og Clodius. Det var normalt i Rom, at retssager på denne måde var filtret ind i magtkampe.

Ciceros tale viste sig at være meget effektiv. Cælius blev frifundet, og Clodia mistede efter denne retssag sin indflydelse i Rom, fordi hendes ry var ødelagt. En central del af Ciceros tale var nemlig at udstille Clodia som en helt igennem umora...