Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere “Biller”. Novellen er skrevet af Charlotte Weitze og udkom i 1996 i Skifting.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse:

Novelleanalyse

Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysen:

Kontrast mellem dyrisk adfærd og fine manerer

Bakkesen bliver flere steder bliver associeret med et dyr, ligesom vi så med beskrivelsen af hans dromedar-lignende hoved. Han smiler også et ”hval-smil” til Katrine. Der står i teksten, at han ”lugter af rovdyr”, og vi får at vide at han ”stønner og pruster”, da han skal til at spise. Og da han endelig går til bords, spiser han som et vilddyr: ”Han flår i kødet med sine tænder, slikker, smasker. River lunser af.” Beskrivelsen giver associationer til et rovdyr, der fortærer sit bytte. 

Det dyriske ved Bakkesen står i kontrast til hans kultiverede manerer. Vi ser, hvordan han har dækket op med lys på bordet (”kandelabre”) og vi hører, at operaen ”Den flyvende hollænder” kører i baggrunden som musik til middagen. Hans akademiske titel, doktor scient in coleoptera, giver sammen med musikken og borddækningen associationer til en lærd og dannet person. 

Vi ser også, hvordan Bakkesen trækker en stol ud ”med stive men galante bevægelser” til Katrine, og at han forsøger at binde en serviet om hendes hals. Fremstillingen af Bakkesen kan få os til at tænke på en berømt litterær figur som Dracula, der var blodsugende vampyr og adelig greve på samme tid. Sammenstødet mellem den dyriske voldsomhed og de kultiverede manerer er med til at underbygge Bakkesens karakter som bizar. Han afviger stærkt fra det normale. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind