Biller

Her får du hjælp til at analysere og fortolke novellen “Biller”. Novellen er skrevet af Charlotte Weitze i 1996 og udgivet i Skifting.

Vi giver dig et resumé af teksten og gennemgår de centrale elementer i analysen. Derudover får du også hjælp til at fortolke teksten. Vil du have et hurtigt overblik, kan du læse vores noter til analyse og fortolkning af teksten.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Katrine udvikler sig

Mødet med Bakkesen bliver øjenåbnende for Katrine. Hun bliver tvunget til at handle og træde i karakter, fordi det, hun ikke helt var klar over i sit forhold til Nicolaj, bliver tydeligt i mødet med Bakkesen. Hun kan først se sit forhold klart, da hun genkender det i et forvrænget billede hos en fremmed, der handler på samme sygelige måde som hendes kæreste. Hvis Susanne, som vi så, repræsenterer Katrines ideale sider, kan vi læse det sådan, at Bakkesen som en karikatur af Nicolaj har dræbt Katrines lyse side.

Det groteske er, at hun må lade Bakkesen slå sig selv ihjel for at forstå det: ”Katrine sukker, og ved hvad hun må hjem og sige til Nicolaj.” Bakkesens død formidler altså en erkendelse til Katrine. Hun kan pludselig se, alt hun bliver følelsesmæssigt styret af Nicolaj. Det giver hende mod til at gøre forholdet forbi. 

På den måde skaber besøget hos Bakkesen en udvikling hos hovedpersonen. Erkendelsen sætter hende fri. Der viser novellen symbolsk, da Katrine hælder billerne fra glasset, hun fik af Bakkesen, ud i kloarken. Som vi så, repræsenterede billerne Katrines sorte samvittighed, og den kan hun nu gøre sig fri af. Novellen peger samtidig symbolsk på, at Katrine får side af sig selv tilbage: Hun tager den grønne dynejakke med, som hænger i entreen hos Bakkesen, og som vi formoder er Susannes. Det bliver et billede på, at hun igen kan være den side af sig selv, som Susanne repræsenterer. Hun er ikke længere splittet, men kan stå ved sig selv

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Biller

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.