Personer

“Biller” af Charlotte Weitze har fire navngivne personer, men kun to af dem spiller en direkte rolle i handlingen.

Katrine er novellens hovedperson og den person, som fortælleren er bundet til. Vi  får en idé om hendes karakteregenskaber, fordi novellen stiller hendes kollega, hjemmehjælperen Susanne, op som hendes modsætning. Katrine føler sig dårligt tilpas i sit job som hjemmehjælper, og vi fornemmer også, at forholdet mellem Katrine og kæresten Nikolaj er dårligt.

Bakkesen er en ældre mand, som har en doktorgrad i billeforskning. Han fremstilles som en flad karakter, men med tydeligt afvigende måder at handle på. I løbet af handlingen bliver det mere og mere tydeligt, at Bakkesen har slået hjemmehjælperen Susanne ihjel, fordi hun har afvist hans tilnærmelser. Efterfølgende serverer han hendes lig i form af en steg. Trods Bakkesens groteske og morderiske adfærd kommer han til at spille en væsentlig rolle i Katrines udvikling.

Nikolaj fremstilles kun indirekte i handlingen. Fra Katrines tanker får vi et billede af Nikolaj som en person, der har et sygeligt forhold til sin kæreste. Det ser vi til eksempel i hans selvmordsforsøg, da hun på et tidspunkt ønsker at slå op med ham. 

Susanne er Katrines kollega. Hun er kendetegnet ved sin samvittighedsfulde og positive tilgang til sit arbejde som hjemmehjælper. Fordi Susanne ikke er mødt på arbejde, overtager Katrine besøget hos Bakkesen. Susanne er omtalt under siderne om Katrine og Bakkesen.