Afsender

Introduktion

Afsenderen er den person, der holder talen. Har du mulighed for det, er det altid en god ide at søge mere information om personen. Vær altid opmærksom på at finde flere kilder. Vær desuden kildekritisk ved at huske på, at forskellige kilder kan have forskellige hensigter. En politikers egen hjemmeside vil fx gerne fremstille ham eller hende i et positivt lys.  

Vær opmærksom på ikke at skrive en hel biografi om personen bag talen! Pluk kun de fakta ud, der er relevant for netop denne tale og dens emne. Hvis emnet er vilkårene for landets folkeskolelærere, er det fx relevant, hvis taleren selv har en baggrund som folkeskolelærer, fordi det styrker hans troværdighed. 

Hvem er taleren?

Når du undersøger talens afsender, så spørg først og fremmest dig selv, hvilken interesse taleren har i emnet? Der kan for eksempel være noget på spil for taleren rent politisk, økonomisk eller personligt. En politiker vil fx gerne have sine vælgeres opbakning.

Prøv at koble dette til talerens baggrund. Det er nemlig sådan, at en taler aldrig kan være helt neutral, men altid kommer med sin helt særlige “bagage”, som kan være relevant for din analyse af hans eller hendes tale. Sådan noget som etnisk baggrund, uddannelse og politisk ståsted påvirker talerens egen opfattelse af emnet. Men samtidig påvirker det også vores opfattelse af talerens troværdighed.

Alder, køn og etnicitet

Start med at se på, om talerens alder, køn eller etniske baggrund er relevant for talen og dens emne. Et eksempel på relevansen af afsenderens alder finder vi hos den svenske klimaaktivist Greta Thunberg. Hendes taler handler om emnet klimakrisen, som truer fremtiden for dem, der er børn og unge i dag. Thunbergs ord får ekstra vægt, fordi hun selv er ung og dermed repræsenterer de mennesker, der skal leve med følgerne af klimakrisen. Det er svært ikke at blive berørt, når hun skælder ud på de voksne politikere for at svigte deres ansvar.  

Et eksempel på, at talerens køn får betydning, er den tale, som Kronprinsesse Mary holdt i anledning af KVINFO's 8. marts-fest netop d. 8. marts 2016. Denne dato er Kvindernes Internationale Kampdag. I talen gennemgår Kronprinsessen en lang række fakta, der beviser, at kvinders ligestilling stadig halter bagud på verdensplan. Fordi hun selv er kvinde, giver det hende automatisk større troværdighed i forhold til netop dette emne og denne talesituation.

Den berømte “I Have a Dream"-tale fra d. 28. august 1963 af den sorte borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King Jr. er et godt eksempel på en tale, hvor talerens etnicitet har stor betydning for talens budskab. I talen opremser King talrige eksempler på samfundets uretfærdige behandling af sorte amerikanere, og hans kritik får langt mere vægt, fordi han selv er sort og ved, hvad han taler om.

Uddannelse, beskæftigelse og embede

Talerens uddannelse, beskæftigelse og embede er normalt meget relevant. Traditionelt er det sådan, at jo længere uddannelse eller større embede, desto større troværdighed vurderes personen til at have, men det kan godt variere alt afhængig af emnet. Jo mere videnskabeligt eller teoretisk tekstens emne er, desto vigtigere bliver det for afsenderen at kunne fremvise en formel uddannelse eller en vigtig jobtitel. 

Dog ser man en stigende tendens til, at folk ikke stoler på etablerede politikere (som typisk tilhører landets veluddannede elite) og hellere vil høre på en taler, der er og lyder mere som almindelige mennesker. Dansk Folkepartis popularitet hos deres kernevælgere har nogle elementer af dette - traditionelt har partiet slået sig op på at være på den almindelige danskers side og har fremstillet Christiansborg som et bureaukratisk, verdensfjernt sted med akademikerpolitikere, der ik...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind