Karens Jul

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke novellen “Karens Jul”. Novellen er skrevet af Amalie Skram. Den blev udgivet første gang i dagbladet Politiken i 1885. Senere blev den optrykt i bogen Forraadt (1892).

Novellen handler om den fattige kvinde Karen, der lever på gaden med sit barn efter at være blevet gravid uden for ægteskabet. Hun håber at få sit gamle arbejde tilbage ved juletid, men hun og barnet fryser ihjel i et lille hus på havnen og bliver fundet af en betjent.

Analysehjælpen indeholder:

Sådan bruger du analysehjælpen.

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

“Karens Jul” indeholder to centrale symboler. Først og fremmest kan huset på havnen tolkes som et symbol på Karen og på de fattige. Huset virker nemlig nedslidt og overladt til sig selv - præcis som Karen og mange andre fattige i 1800-tallet. Som arbejdsløs og enlig mor er Karen faldet helt uden for samfundet.

Parallellen ses også efter Karens død, hvor myndighederne lader “det gamle Færgemandshus rive ned og transportere bort. Det skulde ikke staa der og være Tilholdssted for alskens Løsgængere”. Nedrivningen bliver dermed et billede på samfundets ‘løsning’ af problemet med fattigdom. Man fjerner de steder, de fattige opholder sig, så problemet fremstår løst. Men under overfladen er problemet med massiv fattigdom der stadig.

Det andet symbol drejer sig om den færgemand, der ikke længere er i huset på grund af samfundsudviklingen. Den manglende færgemand kan symbolisere, at samfundet heller ikke er der for de fattige i døden. I græsk mytologi sejler færgemanden Charon de døde til dødsriget. Den stærkt svækkede Karen flytter ind i huset, hvor færgemanden så at sige har forladt sin post. Hun dør derfor alene. I overført betydning må hun måske endda være sin egen færgemand i døden. Det antydes af, at ‘Karen’ lyder ligesom ‘Charon’.

De to symboler understreger således novellens klassetema. Skrams novelle udtrykker en kritik af samfundets behandling af de fattige...