Personkarakteristik

Politibetjenten er følsom og kynisk

I ”Karens Jul” får vi adgang til politibetjentens tanker. Det sker første gang, da han patruljerer på kajen i begyndelsen af novellen. Han er på patrulje om natten og tager sit ur frem for at se, hvad klokken er. Han hører noget, der minder om barnegråd blandet med lyde af én, der tysser. Han overbeviser dog sig selv om, at han ikke har hørt noget: ”Nej, det var ikke saa”.

Her giver fortælleren os indblik i, hvordan betjenten tænker. Fortælleren lukker os ind i betjentens bevidsthed. Vi bliver klar over, at han prøver at lægge låg på sin sansning. Da han tager uret frem, kommer lydene tilbage. Når han lægger uret fra sig, forsvinder lydene. Det får ham til at spørge sig selv: ”Hvad Djævelen var dette for Narreri?”. Han undrer sig altså over, hvad det er, der foregår.

Han beslutter sig for, at det hele må have været indbildning. Det lærer vi ved, at fortælleren bruger et inkvit, det vil sige en tankegengivelse: ”Han drev opover, forbi Huset, […] men tænkte sluttelig, at det vel maatte ha vært Indbildning”. Fortælleren giver os her direkte adgang til betjentens tanker. Det bliver antydet, at betjenten godt er klar over, at noget er galt. Han ved tilsyneladende godt, at de foruroligende lyde kommer inde fra huset. Dog ender han med at gå forbi huset. Han tjekker ikke, om der er nogen derinde. Han forsøger at krybe udenom, fordi han godt kan fornemme, at det er en vanskelig sag, der venter ham.

Han konstaterer senere, at det er fra huset, lydene kommer. Derfor bliver han nødt til at tage ansvaret på sig og gribe ind. Han finder Karen og barnet og bliver beklemt ved situationen. Umiddelbart vil han gerne smide Karen og barnet ud med det samme. De har ikke lov at være der, og hans opgave er at håndhæve loven. ”Men da han saa paa dette elendige Barn, som stod der med det lille kryb […] gik der et slags Rørelse igjennem ham.” Betjenten bliver altså påvirket af Karens nød og forsøger at finde frem til en god løsning for hende.

Vi får dermed et billede af, at betjenten er en venlig og god mand. Han lader Karen og hendes barn blive i huset frem til jul. Næste dag går han forbi. Han ser dem sidde i en ”skraa Stilling”. Men han går ikke ind og undersøger, hvordan Karen har det. Her ser vi for første gang tegn på hans kynisme. Han ser, at Karen og barnet sidder helt stille, men han tjekker ikke, om de har det godt.

Til sidst i no...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind