Perspektivering

“Skriftestolen” er et godt eksempel på romantisme

“Skriftestolen” er udgivet i 1843. Det vil sige, at teksten stammer fra den romantiske periode i litteraturhistorien. "Skriftestolen" er fra den del af romantikken, der kaldes romantisme, der generelt er mere mørk og dyster end romantikken i øvrigt er. 

Romantismens litteratur er især optaget af "det interessante". Det var en betegnelse, man i samtiden brugte om fx splittede eller sammensatte personer, om dæmoniske følelser og skandaløse begivenheder og om afvigende adfærd. 

Alt det er til stede i "Skriftestolen", der af mange lærere og litteraturforskere opfattes som et klassisk eksempel på romantisme i dansk litteratur. Novellen fokuserer på en uhyggelig konflikt, hvor flere af personerne virker splittede. Det gælder især markisen, der udadtil er venlig og kærlig over for sin hustru, men som slår hendes elsker ihjel uden at lade sig mærke med det. Markisen har med andre ord en dæmonisk side, der lader til at stå i modsætning til hans dannede side. 

Novellens brug af ironi og leg med kønsroller er også typisk for romantismen

“Skriftestolen” brug af ironi er også et typisk træk ved romantismens litteratur. Det er både markisen, der er ironisk i flere af sine kommentarer og i sin måde at tale på, og fortælleren, der virker ironisk flere steder.

Desuden tematiserer “Skriftestolen” hemmeligheder som noget skæbnesvangert. Hemmeligheder og skjulte følelser er populære temaer i romantismen. “Skriftestolen” konflikt udspringer netop af, at Laura og Balzetti i fællesskab røber deres hemmelighed, men i markisens øjne skal affæren forblive en hemmelighed. Ellers vil det bringe skandale over ham. Det er derfor, han gør kort proces med Balzetti og til sidst også med Lauras skriftefader.

Hemmeligheden er dog blevet afsløret for læseren. Vi føler dermed, at vi har lært en grim sandhed at kende, som skulle være forblevet skjult. Det er også typisk for romantismens litteratur, at gøre l...