Fortælleteknik

Novellen har en tredjepersonsfortæller og bruger ydre synsvinkel

”Skriftestolen” er fortalt af en tredjepersonsfortæller. Novellen er desuden kendetegnet ved at have ydre synsvinkel. Det vil sige, at fortælleren ikke har adgang til personernes indre tanker og følelser, men beskriver personerne udefra. 

Der er dog én vigtig undtagelse. Den finder vi i fortællerens bemærkning om, at markisens sind bliver oprørt, da han hører sin kone skrifte: ”markisen hørte en tydelig hvisken, hvis indhold straks satte hans sind i den heftigste bevægelse.”

Her ved fortælleren tilsyneladende, hvad der sker med markisens "sind", altså er der indre synsvinkel. Det er dog en enkeltstående undtagelse, og den indre synsvinkel bliver heller ikke brugt til så meget her. Vi hører fx ikke, hvad det er for en sindsbevægelse, men må vente til markisens genfortælling dagen efter med at få det opklaret. 

I alle andre tilfælde nøjes fortælleren med at beskrive personernes følelser, som de viser sig udadtil. Det sker i passager som den følgende, hvor det er stemmernes klang, der afslører, at markisen er vred og Laura er ulykkelig og føler sig afsløret:

Er det længe siden, du var til skrifte?" gentog han med forstærket stemme.

“Nej!” svarede den unge frue med halvkvalt røst.

På den måde bliver personernes indre følelser skildret gennem den måde, de viser sig på i det ydre. Følelserne kan fx aflæses i personernes ansigtstræk eller i lyden af deres stemmer. 

Den ydre synsvinkel understreger novellens tematisering af skjulte følelser

Brugen af ydre synsvinkel er med til at understrege novellens tema om de følelser og drifter, der gemmer sig under overfladen. Af og til viser følelserne sig på overfladen og kan aflæses tydel...